Til en nyoprettet stilling søger vi en pedel, som vil stå for den løbende vedligeholdelse af vores afdelinger og sikre, at vores medarbejdere har gode rammer at arbejde i, og at vores kunder møder ind i velholdte og indbydende omgivelser.
Du vil stå for at varetage det daglige arbejde med at holde bankens afdelinger, hovedkontorets bygninger, lokaler og inventar i god stand. Derudover vil du deltage i planlægning og tilrettelæggelse af mindre vedligeholdelsesopgaver samt hjælpe ved afvikling af bankens arrangementer. Da vi har flere afdelinger, vil stillingen indebære kørsel til disse, alt efter hvor der er behov for din indsats.
Du kommer fra en lignende stilling som pedel, tømrer eller lignende. Du befinder dig godt i et job med mangeartede praktiske opgaver i hverdagen og er vant til selvstændigt at løse opgaver – lige fra daglig vedligeholdelse til mindre reparationer. Du ser tingene, før andre gør, og handler på det - hellere lidt for tidligt end for sent.
Du arbejder derfor gerne selvstændigt og har et godt overblik, hvorfor du prioriterer og får igangsat de nødvendige opgaver for, at de fysiske rammer i banken fungerer optimalt. Du er serviceminded og sætter en ære i, at Fynske Bank fremstår flot – både indvendigt og udvendigt. Derfor er det væsentligt, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og handlekraftig.
Arbejdstiden er fleksibel indenfor tidsrummet 07.00 – 16.00, hvor du selv planlægger dine 37 timer. Det er en forudsætning, at du er fleksibel i forhold til særlige arbejdsopgaver, sæsoner og aktiviteter m.v. Der kan forekomme udkald i forbindelse med alarmer. Arbejdssted vil være Svendborg og Odense (Cortex Park) med organisatorisk tilhør i økonomifunktionen.
- Vedligeholdelse af bygninger, installationer og inventar
- Mindre håndværksopgaver i alle afdelinger
- Medvirke ved planlægning og tilrettelæggelse af mindre vedligeholdelsesopgaver, ombygninger og flytninger
- Bidrage til udarbejdelse af kort- og langtidsvedligeholdelsesplaner for bygninger
- Hjælp til opsætning og nedtagning af udstyr i forbindelse med arrangementer og events
- Kontaktperson for enkelte afdelingers udlejere
- Kørsel til afdelinger efter behov
- Ad hoc-opgaver
- Faglært håndværker eller ufaglært med hænderne godt skruet på til gør-det-selv-opgaver
- Selvstændig og god til at planlægge egen tid
- Arbejdsom og fleksibel
- ”Kan se tingene af sig selv”
- Kørekort er et krav
Arbejdspladsen
Fynske Bank tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og fokus på at skabe gode oplevelser – både for kunder og medarbejdere.
Vi er en lokal forankret bank med 11 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus, og med hovedkontor i Svendborg.
Vi tilbyder attraktive vilkår som god pensionsordning, sundhedsforsikring for hele familien, heltidsulykkesforsikring og tandforsikring. Derudover har du som medarbejder 6. ferieuge og 5 omsorgsdage samt forhøjet ferietillæg.
Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte Event-og indretningskoordinator Sanne Godt på tlf.: 24 60 30 50.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 31. august. Samtaler afholdes d. 9. september.