Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
sosu
sabbatår
ledige stillinger
socialrådgiver
sommer
plejehjem
kontor
ledige
under 18 år
rengøring
Region Midtjylland
Aarhus
Copenhagen
Odense
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Horsens
Region Sjælland
Roskilde
Region Nordjylland
Vejle
Esbjerg

Pædagog søges til højt specialiseret botilbud for mennesker med medfødt døvblindhed

Region Nordjylland
Aalborg, Region Nordjylland
Full time
for 1 dag siden

Hvordan formidler man regnvejr, glæde eller ønsker til en indkøbstur, når både syn og hørelse er kraftigt nedsat, måske helt væk? I afdeling Vandet bliver du det afgørende bindeled mellem borgerne og omverdenen. Du er tolk, støtte og vejviser i en kompleks og sanselig hverdag. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj specialisering og tæt kollegial sparring.

Vandet: En hverdag med både ro og kompleksitet
En vagt i Vandet begynder ikke med skemaer og tjeklister, men med opmærksomhed og relationsarbejde. Det kan fx være sådan her: Du møder ind lidt før kl. 15 og deltager i overlap med dine kollegaer. Nogle er på vej hjem, andre møder ind samtidig med dig. I får en opdatering på dagen: Hvad der har fyldt, hvad der venter, og hvordan stemningen har været.
Herefter går du ind til en borger, som sidder i sofaen i sin lejlighed. Du har en kop kaffe med, for du ved, at hun sætter pris på det. Du sætter dig ved siden af uden at sige noget. Borgeren kigger ikke nødvendigvis på dig, men det er tydeligt, at hun mærker din tilstedeværelse.

Du hilser med et blidt håndtryk. Hun lægger sin hånd oven på din. Et ordløst møde præget af genkendelse, ro og kontakt.

Ikke alle vagter starter dog helt på denne måde.

Nogle dage er præget af ro. Her handler arbejdet om at være til stede med tålmodighed, nærvær og evnen til bare at være. Det kræver faglighed at møde borgeren i stilheden og give plads til det langsomme tempo, hvor små signaler og stemninger kræver dit skarpe blik.

Andre dage er mere uforudsigelige. Her kan der opstå udadreagerende adfærd eller selvskade, og det stiller store krav til din robusthed, din ro og din evne til at handle fagligt i svære situationer. Du skal kunne aflæse det nonverbale, bevare overblikket og bidrage med struktur, tydelighed og omsorg. Også når stemningen er intens, og følelserne fylder.

Uanset dagsformen er du et stabilt holdepunkt. Du skaber tryghed og støtte, regulerer sammen med beboeren og møder det svære med respekt, ro og tydelighed.

Du bliver borgernes altafgørende forbindelse til verden
Vandet er et højt specialiseret botilbud for seks voksne med medfødt døvblindhed, mennesker, som sanser og forstår verden på helt andre præmisser end de fleste. Det er helt afgørende, at de har en pædagog, der kan fungere som bindeled til omverdenen.

Som pædagog hos os bliver du en del af en hverdag, hvor dine sanser, dit nærvær og din skarpe faglighed er dine vigtigste redskaber. Du er med hele vejen – fra måltider, påklædning og personlig hygiejne til aktiviteter og pauser. Borgerne har brug for støtte i alle dagligdagens gøremål, og du er med til at skabe overskuelighed, tryghed og deltagelse i det, der for andre kan virke som selvfølgeligheder.

Borgerne kommunikerer med berøring og små signaler, og det kræver tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad der er behov for. Du fungerer som tolk, støtte, stemme og tryghedsskaber. Du hjælper borgerne med at finde mening og sammenhæng i en kompleks hverdag, og samtidig hjælper du omverdenen med at forstå beboerens behov og udtryk. Du oversætter det uforståelige. Du aflæser, regulerer og skaber mening i det, der ikke bliver sagt. Borgerne kender ikke til mere end den verden, vi formår at præsentere for dem. Hvordan viser man regnvejr uden at kunne pege på himlen? Hvordan giver man en fornemmelse af en appelsin uden billeder eller ord, kun gennem duft, struktur og berøring? Hos os stiller formidlingen og oversættelsen af verden krav til din kreativitet og opfindsomhed. Du bliver den, der åbner døren til verden – med dufte, lyde, teksturer og stemninger. Gennem sanseindtryk og oplevelser giver du borgerne mulighed for at sanse og forstå verden på egne præmisser.

Fagligt fællesskab og stærk støtte
Hos os er sparring ikke noget, man skal bede om – den er en nødvendig og naturlig del af kulturen. Du bliver en del af et engageret og specialiseret team, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden i det komplekse og virkelig interessante arbejde.

Du får et grundigt introduktionsforløb og bliver klædt godt på – både fagligt og menneskeligt – til opgaven. Derudover tilbyder vi løbende supervision, faglige temadage og mulighed for specialiseret kompetenceudvikling, så du hele tiden har et stærkt fundament at stå på i det daglige arbejde.

Dokumentation er en integreret del af arbejdet. Du bidrager aktivt til udarbejdelse og opfølgning på individuelle planer, delmål og pædagogiske indsatser. Det kræver, at du kan reflektere fagligt, omsætte dine observationer til skrift og samarbejde tæt med både kolleger og ledelse for at sikre høj kvalitet i indsatsen.

Hvis du kan se dig selv i det ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Om os
Vandet er den ene af to levegrupper i Kloden Syd, som er en af afdelingerne i Botilbud for voksne med Døvblindhed.
Botilbud for Voksne med Døvblindhed er et §108 tilbud med plads til 40 voksne borgere med medfødt døvblindhed fordelt på tre afdelinger.
Tilbuddet er et af fem tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, der er organiseret i Specialsektoren i Region Nordjylland.

Botilbud for Voksne med Døvblindhed er landsdækkende. Vi har tæt samarbejde med de øvrige tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Det gør, at vi har god og nem adgang til bl.a. skolegang, aktivitets- og samværstilbud samt landsdækkende rådgivning og vejledning.

Læs mere om os her: Botillbud for Voksne med Døvblindhed

Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt i vores søstertilbud Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Alle beboere er i dagtilbud fire dage om ugen, hvilket betyder, at du overvejende arbejder i aftenvagter samt hver anden weekend og nogle helligdage.

Der er ansøgningsfrist den 15. september og vi afholder samtaler d. 23. september.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialpædagoger indgået med SL.

Kontakt
Vil du høre mere? Kontakt afdelingsleder Julie Valler på [email protected] eller tlf. 21 52 86 45.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Fakta

ARBEJDSSTED:

Specialsektoren

ADRESSE:

Borgmester Jørgensens Vej 2
9000 Aalborg

ARBEJDSTID:

Fuldtid

VARIGHED:

Fast ansættelse

ANSØGNINGSFRIST:

15. september 2025

TILTRÆDELSE:

01. november 2025

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi

Bomb Sushi
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi Bomb Sushi søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid Du er...
for 2 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Chauffører søges til Flextrafik i Aarhus

BATS DK ApS
Region Midtjylland
Chauffører søges til Flextrafik i Aarhus Bats DK ApS søger lige nu flere chauffører til Flextrafik i Aarhus. Chaufførerne vil...
for 2 uger siden

Gravermedhjælper søges til Bregninge-Bjergsted-Alleshave Sogn i Kalundborg

Folkekirken
Region Sjælland
Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.
for 3 dage siden

Sælger søges til skobutik i Odder

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Du skal være vild med kundeservice, og være med til at give butikkens kunder gode oplevelser Er dette noget for dig så send...
for 1 uge siden

Souschef søges til herreafdelingen i Sønderborg

NIELSENs A/S
Danmark
Vi søger en stærk og ambitiøs fuldtids souschef til herreafdelingen i Nielsens Sønderborg Du er en udadvendt ledertype, som er...
for 19 timer siden

Sognepræst søges til Ravnsborg Pastorat i Lolland-Falsters Stift

Folkekirken
Region Sjælland
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Ravnsborg Pastorat, som består af menighedsrådene Købelev-Vindeby,...
for 1 uge siden

Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg

Flex Midt ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg Reliable ApS søger 3 stabile chauffører med gyldigt taxikort til...
for 3 uger siden