Organist/kirkemusiker til Hover-Torsted-Ølstrup pastorat
Stillingen som organist ved Hover Kirke, Torsted Kirke og Ølstrup Kirke er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Ansættelsesgraden ved Ølstrup Kirke er 4,67 timer/uge og ved Hover og Torsted kirker er 9,33 timer/uge – samlet timetal for deltidsstillingen er således 14 timer/uge.
Orglerne i to af landsbykirkerner er små ældre orgler, der er tilpasset kirkernes størrelse. Orglet i Ølstrup er en 6-stemmers Marcussens orgel uden pedal og orglet i Hover er et 8-stemmers Frobenius-orgel med pedal. Orglet i Torsted er et helt nyt Frobenius-orgel med to manualer og pedal, der blev bygget og installeret i efteråret 2022
Der søges en organist, der forstår at understøtte menighedens salmesang ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Vi lægger vægt på et konstruktivt og imødekommende samarbejde både fagligt og praktisk.
Arbejdsopgaverne er:
- Gudstjenester på søndage og til de kirkelige højtider.
- Kirkelige handlinger fordelt over året.
Vores ønske til dig er:
- at du er interesseret i kirkens liv og vækst.
- at du er interesseret i samspil med lokale musikere ved særlige gudstjenester.
Ansættelse af kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO 10 - Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 - Centralorganisationen og Kontor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Løn efter gældende overenskomst for de enkelte faggrupper og efter anciennitet. Løn, OK-tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingernes ansættelsesbrøker
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets formand Kristine Fjordside, Ølstrup Menighedsråd, på tlf. 97346157 eller menighedsrådets formand Hanne Ellgaard Kristensen, Hover-Torsted Menighedsråd på tlf. 97348118 eller 24427289. Du må også gerne kontakte sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard på 21843547.
Ansøgning med relevante bilag sendes til formanden for menighedsrådet i Hover-Torsted Hanne Ellgaard Kristensen, E-mail [email protected] eller Hovervej 141,, Hover, 6971 Spjald.
Ansøgningen skal være menighedsrådene i hænde senest tirsdag 26. august 2025..
Menighedsrådene kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vigtige datoer
Oprettelse: 5. aug. 2025
Ansøgningsfrist: 26. aug. 2025
Arbejdsgiver
Hover-Torsted sognes menighedsråd
Torstedvej 85
6980