Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
dfds
under 18 år
15 år ikke afsluttet 9 klasse
ledige stillinger
rengøring
praktikant
sabbatår
fuldtid
ledige
hotel
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Danmark
Herning kommune
Hvidovre
Københavns kommune
Esbjerg
Frederiksberg kommune
Kolding
Aarhus kommune
Taastrup
Padborg
Vejle
Apply

Næstkommanderende til Staben ved Fighter Wing Skrydstrup

Forsvaret
for 3 dage siden

Er du en ambitiøs officer, som ønsker en spændende stilling med indflydelse på Fighter Wings drift og udvikling? Har du mod på et selvstændigt og udfordrende job, hvor dagligdagen indeholder mange aktive sager og et stort fagligt spænd?

Så har du muligheden nu!

Vi søger en ny næstkommanderende til staben ved Fighter Wing.


Om os

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35. Dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer. Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning og tilførsel af dedikerede medarbejdere sørger vi for at fastholde en førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter vi professionalismen i højsædet – også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur præget af tæt sammenhold og holdånd. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Fighter Wings stab er organiseret i syv sektioner og har bl.a. til opgave at varetage den overordnede og langsigtede planlægning – herunder at skabe sammenhæng mellem opgaver og ressourcer samt sikre korrekt rapportering. Staben varetager desuden generel beredskabsplanlægning og er ansvarlig for militær og IT-mæssig sikkerhed, økonomistyring, forvaltningsmæssig styring samt udvikling af organisation og struktur. Endvidere varetages opgaver vedrørende Host Nation Support, etablissementsstyring, presse og informationstjeneste, branding og rekruttering, sekretariatsfunktion, besøgsvirksomhed, arkiv m.m. Ledelsesmæssigt er Base Support Group ligeledes underlagt stabschefen.


Om stillingen

Som næstkommanderende i staben er du stabschefens nærmeste stedfortræder, rådgiver og sagsbehandler på større tværgående sager. Du vil desuden have det direkte ledelsesansvar for stabens ledelsessekretariat.

En af dine opgaver er at støtte stabschefens prioritering af opgaver i forhold til partnerfunktioner på Fighter Wing Skrydstrup. Dette omfatter samarbejde med økonomienheden, Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, den lokale IT-partner fra Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Etablissementspartnerelementet under Etablissements- og Terrænkommandoen.

Du vil få en bred eksponering i Fighter Wing og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.


Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS eller en tilsvarende uddannelse. Det forventes, at du har solid ledelseserfaring og formår at håndtere mange opgaver og deadlines. Vi lægger vægt på, at du har en veludviklet situationsfornemmelse, god helhedsforståelse og erfaring fra lignende stillinger på samme niveau.

Du er generalist med stærke evner inden for analyse og styring af opgaver på tværs af organisationen og har blik for både detaljen og det store billede. Du evner både drift og udvikling, bidrager med et positivt sind og er proaktiv i det sociale fællesskab i staben. Du besidder strategiske, diplomatiske og relationelle evner samt en høj grad af personlig integritet, autoritet og ansvarsfølelse.

Du trives i teams og evner at bidrage konstruktivt til fælles løsninger.

For at skabe resultater i jobbet skal du kunne arbejde selvstændigt med at udvikle og tilrettelægge de daglige opgaver. Samtidig skal du kunne samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel og håndtere interessenter professionelt og konstruktivt.

Det er vigtigt for staben, at du interesserer dig for mennesker og ledelse, da du indgår i et dynamisk samspil med stabens sektionschefer, chefer i Fighter Wings myndighedsområde og nationale samt internationale samarbejdspartnere.

Din værnsbaggrund er ikke afgørende – det er dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der tillægges størst betydning i vurderingen af ansøgere.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.


Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.


Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte stabschef Sune H. B. Kinnerup på telefon 7284 8201.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Personelkommandoen på telefon 7281 9159.


Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter. Stilingen er til besættelse pr. 1. august 2025.


Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



Om Fighter Wing Skrydstrup
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.

Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312

I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.

Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Næstkommanderende deling til Mysundebatteriet ved 2. Kapacitetsafdeling

Forsvaret
Mysundebatteriet søger en Næstkommanderende Deling (NK/DEL) med gode militære færdigheder, der ønsker ansvar og udfordringer...
for 4 dage siden

Sagsbehandler til Continuing Airworthiness Operations & Maintenance Support (COMS) ved Fighter Wing

Forsvaret
Har du lyst til at arbejde i en organisation med interessante udfordringer og være med til at klargøre Fighter Wing til at modtage...
for 2 dage siden

Næstkommanderende til Operationsgruppen ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

Forsvaret
Danmark
Vil du være med til at skabe en kapacitet fra bunden af? Ønsker du et job, hvor du kan være med til at opbygge og udvikle...
for 20 timer siden

Næstkommanderende ved Løjtnantsuddannelsen

Forsvaret
Vil du være med til at uddanne Hærens kommende officerer og sætte retningen for fremtidens ledere? Løjtnantsuddannelsen søger en...
for 3 dage siden

Vagtholdsleder til Bevogtningstjenesten ved Fighter Wing Skrydstrup

Forsvaret
Det er Bevogtningens fornemmeste opgave at holde et konstant og højt fagligt beredskab, som sikrer, at flyvestationens øvrige...
for 20 timer siden