Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at være hotellets knudepunkt selv ud på de sene nattetimer? Så tror vi på, at du er vores nye ”natteravn” på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det. Og vi ved, at du er fyldt med energi, og at dit gode humør smitter af på vores gæster og alle dem, du arbejder sammen med. Du skaber tryghed om natten for vores gæster og har en sjette sans for god service. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi tror på dig.
Opgaver
- Ind- og udcheckning af hotellets gæster
- Servicering af gæster inkl. opsalg af værelser
- Daglige rutiner i receptionen inkl. kasseafstemninger og natkørsel
- Klargøring af praktiske opgaver til næste dag
- Sikkerhedsrunderinger i huset
Hvem er du
- Du er måske uddannet receptionist, serviceøkonom eller har erfaring fra lignende jobs inden for servicebranchen
- Du har et godt humør og let til smil
- Du er en dygtig til at sætte dig ind i gæstens behov og ønsker
- Du behersker IT helt ud til fingerspidserne og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Opera Cloud
- Du taler et nordisk sprog og kan kommunikere på engelsk
Vi tilbyder
- Et job i Nordens største hotelkæde
- Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier "be caring", "be you", "be a pro" og "be bold"
- Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
- En arbejdsplads som er omfattet af overenskomst, som bl.a. sikrer dig en ordentlig løn med tillæg, pension og en sundhedsordning
Vi inviterer løbende til samtaler.
Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Scandic er i 2024 kåret til Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Scandic vandt også mangfoldighedsprisen (tidligere inklusionsprisen) i 2015, 2018, 2019 og var ligeledes nomineret i 2023. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, der hver dag har omtanke for hinanden, vores omgivelser og alle vores gæster. Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.