Vil du lære et ægte håndværk – og arbejde i MENYs Køkken, hvor vi står sammen om kvalitet og godt håndværk?
Så bliv gourmet slagterelev i MENYs Køkken – og vær med til at skabe smag, stolthed og MADoplevelser hver dag.
MENYs Køkken – ét hold, mange fagligheder
MENYs Køkken er vores samlede univers for slagter, delikatesse, fisk og ost. Vi er ét team – med forskellige fagligheder – og vi hjælper hinanden i hverdagen. Uanset om du arbejder med udskæringer, salater eller ost, bliver du en del af et fællesskab, hvor faglig stolthed og samarbejde går hånd i hånd.
Din rolle som gourmet slagterelev
Du bliver primært en del af delikatesse og slagterafdelingen, hvor du lærer at skære og forædle kød med præcision, få produktkendskab og forstå råvarernes kvalitet og arbejde med ægte håndværk. Du kommer helt tæt på råvarerne og lærer at bruge både kniv, viden og omtanke – samtidig med at du bliver en vigtig del af det faglige fællesskab i butikken.
Som elev i MENYs Køkken får du også introduktion til sammensætning, tilberedning og præsentation af måltider. Du vil opleve, hvordan slagterfaget og madlavning hænger tæt sammen, og du får mulighed for at arbejde kreativt med smag, idéer og kundernes ønsker – i tæt samspil med delikatesseområdet.
Vælg den uddannelse, der passer dig
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du som elev via Ny Mesterlære og kan vælge:
- 2 år: Tag den korte version og bliv uddannet gourmet slagter – perfekt hvis du vil hurtigt i gang og arbejde praktisk
- 3,5 år: Gå i dybden med et speciale (fx butik eller pølsemejeri) og opbyg ekstra kompetencer og faglig tyngde
Du behøver ikke vælge speciale fra start – du kan tage de første 2 år og vælge at bygge videre senere, hvis du vil fordybe dig yderligere.
Hvis du allerede har et grundforløb (fx som gastronom eller gourmetslagter), kan du tage en forkortet version på 1,5 eller 3 år.
Du arbejder i butikken og er på skole mellem 18–25 uger fordelt over hele forløbet – afhængigt af længde og valg.
- En solid oplæring i klassisk og moderne slagterhåndværk
- Madlavning, krydring, opskæring og præsentation
- Indblik i hele MENYs Køkken og samarbejde på tværs
- Løn under hele uddannelsen (markant højere end SU)
- Mulighed for at udvikle din kreativitet og faglige stolthed
På skolen får du blandt andet
- Undervisning i opskæring, tilberedning og produktkendskab
- Kombination af teori og praksis
- MENYs GourmetMaster-forløb
- Et tæt fællesskab med andre unge, der også brænder for mad
Læs mere på dagrofaelev.dk
Er du klar til at tage første skridt mod en karriere med smag?
Uanset om du drømmer om at mestre udskæringer, udvikle dig som kok eller bare gerne vil arbejde med ægte mad og ægte mennesker – så er MENYs Køkken et sted, hvor du får lov at tage ansvar, vokse og gøre en forskel.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at tage imod dig med åbne arme, skarpe knive og store ambitioner.
Send din ansøgning i dag – eller kontakt os, hvis du har spørgsmål.