Vi søger en faglig stærk og kreativ kantinemedarbejder, som i samarbejde med lærere, pædagoger og elever kan skabe en velsmagende, sund og inspirerende kantine.
Melby Skole er blevet udvalgt af Undervisningsministeriet til at tilbyde gratis skolemad for 4. - 6. klasse de næste tre år. I løbet af skoleåret skal vi servere et dagligt måltid til ca. 110 elever.
Vi har et godt produktionskøkken, som skal gøres klar efter en årrække uden madproduktion – du bliver en central del af denne opstart.
Vi forventer, at vi kan begynde madproduktionen i starten af november, og at vi fra januar kan inddrage eleverne i dele af kantinens arbejde.
Du er med til at udvikle både madtilbuddet og rammerne, så det bliver en naturlig del af skolens læringsmiljø.
Som en del af projektet skal vi deltage i en evaluering fra Undervisningsministeriet – omfang og form kendes endnu ikke, men din deltagelse er vigtig.
- Har en relevant uddannelse inden for madproduktion/køkken
- Har vilje og evne til at udvikle kantinens kvalitet
- Har lyst og evner til at arbejde i inkluderende læringsmiljøer
- Er ansvarlig, samarbejdsorienteret og struktureret
- Har et inkluderende børnesyn og lyst til at arbejde med elevernes læring
- Har faglig stolthed omkring den mad, du laver.
- En stilling på 37 timer pr. uge, hvor din arbejdstid primært ligger på skoledage
- En hverdag fyldt med børn og unge
- En god arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, trivsel og højt fagligt niveau
- En stærk lokal folkeskole i et lille samfund.
Melby Skole er en levende, tosporet skole med ca. 370 fantastiske elever fra 0.–9. klasse.
Vi er beliggende tæt på skov og strand og nyder stor opbakning fra forældrene i lokalsamfundet.
Det naturskønne område midt i Halsnæs bruges flittigt i elevernes undervisning.
Der er gode offentlige transportmuligheder – bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød.
Vi er en skole i udvikling. Sammen med elever og forældre har vi udarbejdet værdierne:
RESPEKT – DEDIKATION – SAMHØRIGHED – TRADITIONSRIG
Værdierne er grundlaget for det videre arbejde med at udvikle skolen – en udvikling, du får mulighed for at være en del af.
Skoleleder Christian Wibeck-Nilsson – mobil: 30 22 93 10
Vi giver meget gerne en kop kaffe og en rundvisning på skolen.
Tirsdag den 26. august. Vi holder samtaler onsdag den 27. august om eftermiddagen.
Ansættelse pr. 1. oktober efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at skolen indhenter børne- og straffeattester samt referencer.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.