Da vi har godt gang i forretningen, søger vi søger endnu en lokal erhvervsrådgiver, som er udadvendt og god til at skabe relationer. Har du lyst til og kompetencer til at favne rådgivning inden for både erhvervs- og privatøkonomi? Så er du måske vores nye lokal erhvervsrådgiver i Lokal Erhverv Nord.
Jobbet
’Lokal Erhverv’ har ansvaret for at betjene og rådgive mindre erhvervskunder og privatdelen af SMV-kunderne. Du vil få din egen spændende kundeportefølje bestående af privat og erhvervskunder. Din primære opgave vil være at tiltrække og fastholde kunder samt at udvikle kunderne. Du vil som lokal erhvervsrådgiver yde rådgivning, der afspejler, at der er tæt samspil mellem virksomhedens og kundens privatøkonomi.
Du vil yde rådgivning indenfor områderne:
- Bolig
- Pension
- Formueoptimering
- Drift- og anlægsfinansiering
Du er desuden i stand til at navigere i forskellige skatteregler inden for både privat og erhverv.
Porteføljen vil være af en størrelse, så der er tid og mulighed for at være proaktiv overfor både bestående kunder og potentielle kunder.
Lokal Erhverv Nord dækker kundeområderne Midt/Vest (Viborg/Holstebro), Aalborg og Vendsyssel.
Kunderne i din portefølje vil primært komme fra Viborg/Holstebro området samt syd for Aalborg. Din primære tilstedeværelse vil derfor være i/omkring vores filialer i de områder.
Du vil få en spændende hverdag, hvor du kan rådgive kunderne både via digitale og fysiske møder. Enten i Erhvervscentret i Aalborg, i en af bankens filialer tæt på kunden eller fysisk ude hos kunden. Det betyder også, at der vil være stor fleksibilitet i jobbet, hvor du i høj grad selv planlægger hverdagen, herunder hvor du møder ind – i Erhvervscentret i Aalborg, i en af de omkring liggende filialer (Viborg/Holstebro) eller hjemmefra.
Vores forventninger til dig
Du sidder i dag i et lignende job i et pengeinstitut og er vant til at rådgive både privat- og erhvervskunder og samspillet herimellem eller som privatrådgiver og drømmer om at blive lokal erhvervsrådgiver. Du har min. 2-3 års erfaring indenfor rådgivning af privatkunder. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring inden for rådgivning af erhvervskunder. Bare du har lysten og energien til at tilegne dig denne viden, da der vil blive tilbudt et evt. individuelt læringsforløb.
Vi er kort sagt på jagt efter en ny kollega med følgende profil:
- Er relations skabende og udadvendt
- Er en god kommunikator, der forstår at formidle rådgivning og budskaber, så kunderne forstår det
- Er proaktiv, forretnings- og kundefokuseret
- Har erfaring med at yde helhedsrådgivning
- Har en god kredit og skattemæssig forståelse
Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx finanselevuddannelse efterfulgt af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonomuddannelsen eller professionsbachelor i Finans efterfulgt af et traineeforløb eller HD 2. del i Finansiering eller Finansiel Rådgivning.
Bliv en del af vores team
Erhvervscenter Nord er et af bankens 6 erhvervscentre og er beliggende Vingårdsgade 9 i Aalborg.
I Erhvervscenter Nord vil du i alt få 12 kollegaer i et stærkt kompetencemiljø - 5 kollegaer Erhverv Nord og 7 kollegaer i Lokal Erhverv Nord. Blandt kollegaerne er der også en assisterende rådgiver og supportere, som understøtter rådgiverne.
Vi er et center, som er kendetegnet ved høj arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads. Herudover har vi har et tæt samarbejde med vores formuerådgivere og Private Bankere, som også sidder i samme lokaler.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:
- En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
- En bank som 16 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
- En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
- En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Er du klar til at blive go-to person for dine kunder?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, vi hører fra dig snarest. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vil du vide mere om stillingen eller kundeområdet/afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Direktør for Lokal Erhverv Nord Kim Witte 3848 3910 eller Regionsdirektør Erhverv Nord Morten Juhl 3848 3911.
Ansøgningsfrist 31. august 2025.
Del på:
Region:
Region NordjyllandJobtype:
Arbejdstid:
Arbejdsdage:
Ansøgningsfrist:
I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.