Logistikmedarbejder til Lægemiddellager, Region Sjælland Sygehusapoteket, Roskilde.
Èn af Sygehusapotekets vigtige opgaver er at levere lægemidler til sygehuse og psykiatri i Region Sjælland samt egenproducerede lægemidler til landets øvrige sygehusapoteker.
Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til at arbejde på et sygehusapotek, for du får en grundig oplæring. Men det vil være en fordel, hvis du er fortrolig med IT, har erfaring med logistik og kan tilegne dig nye systemer og ikke bange for at kaste dig ud i arbejdsopgaver med fokus på kvalitet og GDP lovgivning.
På Sygehusapoteket arbejder vi hen i mod en fælles ny Lægemiddelforsyning, hvor vi samler vores 3 lægemiddellagre (Nykøbing Falster, Næstved og Roskilde) med vores Indkøb/Ordreafdeling og GDP-Support. Det nye fælles lager skal bygges ved Køge Nord, tæt på regionens største hospital i Køge.
Du bliver en del af et dygtigt team på i alt 10 medarbejdere (farmakonomer og apoteksmedhjælpere) på vores lægemiddellager i Roskilde.
Du skal kunne trives i et travlt miljø, hvor der konstant er lægemidler på vej ind og ud af døren, og hvor de primære opgaver er at:
- Plukke, pakke og ekspedere lægemidler til sygehusafsnit, hvor løft og arbejde i kølerum, også er en del af arbejdet
- Vurdere lægemidler og lave kontrol i varemodtagelse og distribution.
- Identificere og deltage i implementering af forbedringer i lagerprocesserne for at øge effektiviteten og kvaliteten.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job med fokus på logistik omkring lægemidler. .
- Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
- Et fuldtidsjob med en arbejdstid, der er placeret inden for tidsrummet kl. 06:30-15:30 i hverdagene
Vi lægger vægt på, at du:
- Er fokuseret på kvalitet og arbejder serviceorienteret og ansvarsfuldt
- Har stor ordenssans og systematik i opgaveløsningen
- Er god til at arbejde selvstændigt og agere roligt og afbalanceret i pressede situationer
- Kan håndtere mange deadlines i en travl hverdag
- Har flair for IT, god erfaring med Office pakken og gerne erfaring med ApoVision
- Har godt humør og bidrager til, at der er en god stemning i teamet
- Har truckkørekort (ikke et krav)
Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst.
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket