Har du lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab og gøre en forskel for elevernes læring og trivsel? På Slangerup Skole, afdeling Byvang, søger vi en lærer, der kan undervise på mellemtrinnet – og som brænder for faglighed, fællesskab og udvikling.
Vi søger en lærer, der kan undervise i et eller flere af følgende fag:
- Idræt
- Historie
- Engelsk
- Håndværk og design
Vi har brug for dig, der med faglig stolthed og didaktisk nysgerrighed kan skabe levende og læringsrige undervisningsmiljøer – både i klasselokalet, i hallen og i værkstedet.
Har du kompetencer inden for:
- Specialundervisning?
- Læseindsatser?
Så har vi også mulighed for at inddrage dig i særlige opgaver inden for skolens inklusions- og læseindsats, som er i rivende udvikling. Vi arbejder målrettet med fleksible læringsmiljøer, og her kan du få en central rolle.
Hvem er vi?
Slangerup Skole er én skole med tre afdelinger. På Slangerup skole vægter vi nærhed, tryghed og samarbejde. Vi har et fælles børnesyn:
"Vi tror på, at børn gør det så godt, de kan – og at alle børn har ressourcer, som vi sammen skal støtte, udvikle og bringe i spil."
Vi er en fællesskabende skole, hvor klasseledelse og trivsel går hånd i hånd med faglig progression. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor der er højt til loftet, tæt kollegial sparring og plads til at prøve nyt.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på fællesskab og faglighed
- Et veludstyret træningslokale, som alle ansatte kan benytte
- En arbejdsplads med tillid og fælles ansvar for trivsel hos både voksne og børn
- Et ambitiøst og udviklingsorienteret læringsmiljø
- Tæt ledelsesmæssig opbakning
- Mulighed for at sætte dine kompetencer i spil – også i skolens inklusionsarbejde
Ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid (der kan tales om nedsat tid) med opstart snarest muligt eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Benjamin Salvad, telefon 47 35 25 00.
Ansøgningsfrist
12. september 2025