Lægesekretær/SAK til sekretariat, Børne- og Ungeafdelingen, SUH, Nykøbing F
Haves: Spændende jobmulighed i Sekretariatet, Børne- og Ungeafdelingen.
Ønskes: Lægesekretær/SAK med mod på alsidige opgaver og gode kolleger!
Vi er et stærkt hold af glade, dygtige, hjælpsomme og initiativrige lægesekretærer, og har du lyst til at være med på vores hold - så er det sikkert dig, vi mangler!
Vi søger en lægesekretær/SAK til en sjældent udbudt stilling, hvor der både er plads til faglig fordybelse og et godt grin i hverdagen.
Om os
Vi er en fast stabil gruppe på 6 (inkl. dig) lægesekretærer og en sundhedsadministrativ leder. Vi er fordelt med to sekretærer i sekretariatet, to i ambulatoriet og to på sengeafsnittet, som hjælper hinanden ved travlhed, ferier, kurser og sygdom.
Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital dækker et større geografisk område og ligger rent fysisk på to forskellige adresser, hhv. i Nykøbing F og Roskilde.
I Børne- og Ungeafdelingen, SUH, Nykøbing F har vi 15 sengepladser og ca. 4000 ambulante børn og unge årligt. Afdelingen modtager børn/unge fra 0-18 år med medicinske, ortopædkirurgiske- og organkirurgiske sygdomme.
Om stillingen
Opgaverne i Sekretariatet er meget varierende og mangfoldige, da det er et bredt speciale.
- Du besvarer henvendelser både telefonisk og via Min Sundhedsplatform
- Du udarbejder statusattester til kommunerne
- Du sender henvisninger og breve
- Du behandler klage- og erstatningssager
- Du har egne ansvarsområder såsom afdelingens kvalitetsteam, nedetidsansvarlig mm.
- Du deltager i specialeteams tværfagligt ca. 3 gange årligt med Roskilde Børne- og Ungeafdeling
- Vi er p.t. i gang med ændring af arbejdsgange for at udvide vores faglighed og dække hinanden bedre ind. Vi forestiller os mulighed for at lave rotation mellem sekretariat/sengeafsnit/ambulatorie
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugentligt. Vi er fleksible i forhold til arbejdstider, dog skal åbningstiderne mellem klokken 08.00 og 15.00 på alle hverdage dækkes. Tiltrædelse er 1. november 2025 eller efter aftale. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39.
Vi har brug for, at du:
- Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
- Er åben, imødekommende og positiv i din kontakt til patienter, pårørende og kolleger
- Er fleksibel og bidrager med en effektiv og engageret arbejdsindsats
- Er uhøjtidelig og kan grine af dig selv
Vi tilbyder dig:
- En afvekslende arbejdsdag i et uformelt miljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
- Mulighed for hjemmearbejdsdag
- En afdeling i udvikling med fokus på gode patientforløb
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø og gode kompetente kolleger
- Åbenhed over for initiativ og gode ideer
- Medindflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse
- Onboarding program og mentorordning
- Faglig og personlig udvikling i form af tværfaglige temadage, kurser og vidensdeling
Kan du se dig selv som et match til ovenstående?
Så vil vi glæde os meget til at modtage en ansøgning fra lige netop dig!
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her