Har du oprigtig interesse for og brænder du for vurdering af ejerboliger? Har du lyst til at være en del af vores kompetente privatteam, hvor du samarbejder med gode og erfarne kollegaer i et spændende og selvstændigt job? Så bliv vores nye vurderingsspecialist i København og Nordsjælland.
Du bliver en del af Ejendomsvurdering, som er Realkredit Danmarks videns- og kompetencecenter inden for vurdering af ejendomme. Vi er i alt omkring 100 medarbejdere, og har organiseret os geografisk i henholdsvis område Øst med base i det centrale København og område Vest med base i Aarhus. Inden for de 2 områder har vi endvidere organiseret os i henholdsvis Privat og Erhverv.
Vi er et dynamisk team på 25 vurderingsspecialister på Privat i Område Øst, som dækker hele Sjælland. Dine primære opgaver bliver vurdering af alle typer ejerboliger, bakket op af teamet og hjulpet på vej med en seriøs on-boarding plan. Dit ansvarsområde – vil hovedsageligt være København og Nordsjælland hvor du også vil få et stærkt samarbejde med home’s ejendomsmæglerbutikker, samt Danske Banks rådgivere.
Vi har en høj faglig ekspertise og leverer vurderinger af en høj kvalitet. Vi vægter bæredygtighed, samfundet og det gode samarbejde med kunderne, på tværs af Ejendomsvurdering og på tværs af koncernen.
”Med vores faglige ekspertise som omdrejningspunkt bestræber vi os på at sætte os ind i kundernes situation, skaber tillid og giver gerne det lille ekstra for at kunderne får en god oplevelse i deres kontakt med os”, fortæller din kommende leder, Liselotte Algreen Nielsen
Kendskab til vurdering og bopæl omkring Københavnsområdet
Din grundlæggende opgave er at sætte de korrekte værdier på de ejendomme, du vurderer. Vi forestiller os derfor, at du:
- har erfaring med vurdering og værdiansættelse af ejerboliger, og som gerne bor i eller inden for kort afstand til dit ansvarsområde.
- har en uddannelse som ejendomsmægler eller anden tilsvarende uddannelse med kendskab til ejerboliger. er digitalt dedikeret og nysgerrig, da forskellige digitale medier og systemer er en central del af din hverdag.
Et afgørende element som vurderingsspecialist er evnen til at få effektivitet og kvalitet til at gå hånd i hånd med koncernens ønske om at levere fantastiske kundeoplevelser. Det kræver gode prioriterings- og planlægningsevner krydret med en høj fleksibilitet. Det er et krav, at du stiller bil til rådighed.
Vi har kontoradresse sammen med Danske Bank i Bernstorffsgade centralt i København, men du vil primært komme til at arbejde fra en af vores filialer/Finanscentre i din geografi, og med mulighed for hjemmearbejdsplads.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Private Property Valuation
Liselotte Algreen Nielsen på telefon 25 55 63 38.
Send os din ansøgning og CV med det samme, da vi løbende holder samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!