Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
rengøring
ledige stillinger
under 18 år
sabbatår
nat
receptionist
ledige
plejehjem
fuldtid
køkkenmedhjælper
Aarhus
Region Syddanmark
Copenhagen
Region Midtjylland
Odense
Region Hovedstaden
Vejle
København
Horsens
Roskilde
Aalborg
Region Sjælland

Kulturmedarbejder til BRØK - københavnernes nye kulturhus

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 1 dag siden
Område:
Øvrige
Undervisning
Politik og administration
Kommunikation
Ansøgningsfrist:
12.09.2025
Arbejdstid:
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype:
Fastansættelse

Vil du være en del af et levende kulturhus, hvor mennesker mødes, og kulturen folder sig ud? Trives du med en hverdag fyldt med afvekslende opgaver i et kreativt miljø, og kan du understøtte de gode fællesskaber og samarbejder – og få dem til at vokse? Så er du måske vores nye kulturmedarbejder i BRØK med fokus på værksteder, børn og unge.

Om stillingen
Sammen med kollegaer indgår du i et team, der arbejder med lokal kulturudvikling i det nye kulturhus BRØK – centralt placeret lige ved Brønshøj Torv.

Vi er et hus, der rummer kreative værksteder, arrangementssal, bevægelseslokaler, café, mødelokaler og udendørs scene. Vi løser en bred vifte af opgaver i relation til husets drift, program og udvikling. BRØK udspringer af det tidligere Kulturhus Pilegården, men er på mange måder et nyt hus med ny profil og nye rammer.

Som kulturmedarbejder vil du have både praktiske og administrative opgaver, og du får særligt ansvar for opgaver i relation til vores kreative værksteder. I værkstederne har vi fokus på fællesskaber, netværk, foreninger og frivillighed. Du bliver en del af et lille værkstedsteam, hvor du skal være med til at drive og videreudvikle værkstederne, så vi sikrer en høj grad af kulturaktivitet både for børn, unge og voksne. Du tager gerne værtskabet på dig og er med til at motivere til deltagelse og ejerskab, samtidigt med at du skaber tydelige rammer for frivillighed og samskabelse.

Børn og unge er et fokusområde for os, og du vil få specifikke opgaver både i forhold til værkstederne og i vores samarbejde med eksterne aktører, hvor du skal være med til at sikre de gode samarbejder. Det gælder ift. foreninger og lokale skoler, men også andre forvaltninger og institutioner, fx Københavns Musikskole under Børne- og Ungdomsforvaltningen samt fx Socialforvaltningen i relation til psykisk sårbare.

Herudover kommer du til at indgå i den generelle arrangementsplanlægning og afvikling af større kulturaktiviteter og arrangementer i BRØK.

Dine opgaver

  • Drift af keramikværksted, tekstil- og billedværksted og andre værkstedsaktiviteter, herunder betjening og vedligehold af udstyr
  • Facilitering af værkstedsfællesskaber, administration af medlemskaber samt afholdelse af medlemsmøder
  • Videreudvikling af værkstederne, herunder understøttelse og udvikling af aktiviteter, der imødekommer behovene for både børn, unge og voksne
  • Afholdelse af introkurser samt administration af kurser, workshops og events
  • Indkøb af materialer og økonomistyring ift. værksteder
  • Udvikling af tilbud til børn og unge i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere med særligt fokus på kreative værksteder
  • Dialog med og indgåelse af samarbejdsaftaler med eksterne aktører
  • Kommunikation og formidling i samarbejde med vores kommunikationsmedarbejdere
  • Kontakt til håndværkere og viceværter ifm. værkstederne.

Vi tilbyder

  • En stilling i et nyt kulturhus, hvor du får stor mulighed for at være med til at præge indhold og udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger, som prioriterer samarbejde, sparring og godt kollegaskab højt
  • En spændende og varieret hverdag i skønne omgivelser fyldt med liv, kultur og fællesskab
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for lokalsamfundet og københavnerne
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i en spændende og dynamisk ramme.

Vi forventer at du

  • har en relevant videregående uddannelse, gerne humanistisk, samt dokumenteret erfaring med undervisning af børn og unge
  • har erfaring med kulturhus/kulturprojektarbejde og gerne specifikt med udvikling og drift af værksteder
  • har solid erfaring med facilitering af frivillige og forskellige typer fællesskaber
  • er struktureret, løsningsorienteret og god til at navigere i et miljø med mange forskellige ønsker og retningslinjer
  • er god til at lave opsøgende arbejde, udbygge nye netværk og finde nye samarbejdspartnerne
  • er en hjælpsom kollega, som tager fat og understøtter hele arbejdspladsen og det kollegiale fællesskab
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikative kompetencer og forstår at kommunikere til borgere, samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med mange forskellige dagsordener
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig trives med at indgå i og bidrage til arbejdsfællesskaber.

Kultur og Fritid Brønshøj-Husum
Kultur og Fritid Brønshøj-Husum er en del af enheden Aktiviteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, der står for værtskab og aktiviteter i kommunens kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg. Brønshøj-Husum er en bydel med omkring 44.000 borgere og otte kultur- og fritidsinstitutioner, som vi står for at drifte og udvikle. Vi samarbejder og har fælles ledelse på tværs af institutionerne.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fast stilling på 25 timer om ugen. Der kan forekomme weekend- og aftenarbejde.

Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. november 2025.

Det primære arbejdssted er BRØK, Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af Kultur og Idræt Karin Østergaard Kjer på 24 92 58 70 på hverdage mellem klokken 9.00-11.00.

Søg via linket senest fredag den 12. september 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 23. september 2025. En eventuel anden samtale vil blive afholdt den 25. september 2025.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 1 uge siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 uge siden

Serviceassistente søges til Fredericia (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger en serviceassistent med rengøringserfaring til Fredericia. Har erfaring med rengøringsarbejde Hvis...
for 2 dage siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 2 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 4 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 4 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 3 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 4 uger siden