Lidt om vores firma: Vi er et mindre rengøringsfirma, stiftet i 2006, med i alt ca. 20 overenskomstansatte rengøringsassistenter.
Vores kunder er både private hjem, klinikker og erhvervsvirksomheder.
Vi har kunder i Hovedstadsområdet og en stor del af Sjælland.
Firmaet har til huse i Kastrup, hvor vi har kontorfaciliteter på indehaverens bopæl.
Omgangstonen er meget uformel, og du skal regne med at du senere i ansættelsen ofte arbejder alene på kontoret.
Jobbet består i kundebetjening pr. telefon og mail samt forskellige opgaver.
Du vil blive den som sørger for at ingen kundehenvendelser grundet travlhed ”falder på gulvet”.
Der vil forekomme flere opgaver alt efter dine kvalifikationer.
Mødetid: Mandag – torsdag kl. 8-13.
Lidt om dig selv: Du er selvstændig. Du har kendskab til Office-pakken, og du er god til at betjene kunder pr. telefon. Du taler både dansk og engelsk. Næsten al kommunikation med vores rengøringsassistenter foregår på engelsk.
Vores rengøringsassistenter kommer tit til kontoret for at hente/aflevere nøgler etc.
Det er vigtigt at du har ordenssans og at du kan sætte ting i system og at du efter oplæring er i stand til at arbejde engageret og selvstændigt.
Du har erfaring fra kontorarbejde i det offentlige eller i en privat virksomhed, hvor du ved at det er vigtigt at kundehenvendelser besvares hurtigt og korrekt.
Har du kørekort er det fint, men absolut ikke et krav, men det er vigtigt at du ikke har katte-allergi, idet husets kat gerne kommer for at hilse på.
Synes du at du er den rette til stillingen, må du meget sende ansøgning bilagt til CV til: [email protected].
Du kan også høre mere op stillingen ved at ringe til indehaver Hanne Nielsen på telefon 70701316.
Vi kalder løbende ind til samtale og jobopslaget nedtages når stillingen er besat.
Vi opbevarer din ansøgning i max 4 uger og hvis du ikke har hørt fra os indenfor 4 uger, har vi valgt en anden ansøger.