Kompagnibefalingsmand ved Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter
Vil du være med til at forme fremtiden for anvendelsen af droner i Forsvaret? Droner er en af de store teknologiske landvindinger, der har haft afgørende betydning i de seneste krige og konflikter. Anvendelsen af droner forventes gennemgribende at ændre krigsførelse i alle domæner. Implementeringen af droneteknologi og ubemandede systemer er derfor afgørende for succes på kamppladsen.
Om os
Forsvarets Dronecenter er en ny værnsfælles enhed oprettet under Specialoperationskommandoen.
Dronecenteret har blandt andet til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere. Derudover indkaldes værnepligtige, der uddannes til at kunne anvende en række forskellige dronesystemer.
Den operative anvendelse og udvikling af droner og ubemandede systemer, har tæt sammenhæng med en række teknologier, som f.eks. navigationssystemer, sikker kommunikation, elektronisk krigsførelse, dataoverførsel, anti-dronesystemer samt anvendelse af kunstig intelligens, der vil indgå som en del af dronecentrets opgaver.
Dronecenteret består af en uddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt en stab. Dronecenteret er geografisk placeret ved Odense.
Om stillingen
Stillingen er placeret i Uddannelseskompagniet, der er placeret i Uddannelsesafdelingen. De værnepligtige opstilles i delingsramme. Første indkaldelse starter til februar 2026.
Som kompagnibefalingsmand ved kompagniet, indgår du i Command Team sammen med chefen. Du er ansvarlig for den daglige drift og udvikling af befalingsmandsgruppen og fungerer som bindeled mellem ledelse og personel. Du er en central figur i at sikre, at de administrative opgaver løses rettidigt samt sikre faglighed og trivsel i enheden.
Dine primære opgaver:
- Daglig ledelse af kompagnikontoret samt håndtering af administrative forhold.
- Delingsfører for kommandodelingen.
- Virker som kontakt- og informationsholder samt ansvarlig for etablissement i enheden.
- Ansvarlig for velkomst- og afgangsprocedurer.
- Udfører kontrol med befalingsmændenes førervirke, mandskabsbehandling og faglighed.
- Rådgiver chefen vedrørende udvikling og karriere for stregbefalingsmænd.
- Har “fingeren på pulsen” og er synlig i hele kompagniet.
- Understøtter korpsånd, befalingsmandskultur og holdningsprægning i enheden.
Vi vægter work life balance højt, og der vil være mulighed for periodevis hjemmearbejde.
Om dig
Du er seniorsergent med solid erfaring og stærk rolleforståelse. Du brænder for at udvikle soldater og sikre høj faglighed i hverdagen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring fra operative enheder og befalingsmandsledelse.
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Har erfaring med administrative opgaver på underafdelingsniveau.
- Er tydelig, handlekraftig og har høj integritet.
- Motiveres af at skabe trivsel, struktur og fremdrift.
- Kan agere som både rådgiver og forbillede.
Dette stillingsopslag er et af mange, så hvis du er nysgerrig på hvilke andre muligheder der er, er du velkommen til at kontakte os.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Odense.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen ved Forsvarets Dronecenter oberstløjtnant Nicolai Martinu på [email protected] eller på telefon 72853011.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 7. september 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SPECIALOPRATIONSKOMMANDOEN
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”