Vil du være med til at sikre fremtidige projekter og bidrage til en mere bæredygtig infrastruktur? Så har Arkil en spændende mulighed til dig i vores anlægsafdeling i Sønderborg.
Sæt dit aftryk i Sønderborg
Din base bliver på vores kontor i Sønderborg, hvor fra vi varetager en bred vifte af anlægsopgaver i Syd- og Sønderjylland. Her arbejder vi med vej-, jord-, afløbs- og forsyningsledningsarbejder. Vi har fokus på kvalitet, samarbejde og grønne løsninger – fx når vi reducerer maskiners tomgang, genbruger jord på projekter eller arbejder med CO2-besparende metoder.
Din rolle
Som kalkulatør er du en vigtig del af tilbudsgruppen, hvor du i tæt samarbejde med afdelingschefen og kolleger:
- Udarbejder tilbud og kalkulationer på baggrund af udbudsmateriale
- Indarbejder priser og tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Deltager i risikoafdækning, tidsplanlægning og procesbeskrivelser
- Skaber overblik og sikrer gennemtænkte tilbud, som danner grundlag for nye projekter
- Bidrager til at udvikle og implementere løsninger, der styrker både økonomi og bæredygtighed
- Overdrager kalkulationen til produktionsorganisationen
Du får stor mulighed for at sætte dit eget præg på tilbudsarbejdet og være med til at sikre, at vi også i fremtiden vinder spændende projekter.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og udviklende job i en solid, familieejet virksomhed med stærke værdier
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og kørselsordning
- Fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – efteruddannelse er en naturlig del af vores medarbejderpolitik
- Kollegaskab i en uformel afdeling med højt til loftet og fokus på samarbejde og trivsel
- Netværk med kalkulationskollegaer på tværs af landet
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kalkulation fra entreprenørbranchen eller en beslægtet branche
- Har en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende
- Arbejder struktureret, grundigt og med blik for både detaljer og helheder
- Er god til at samarbejde, kommunikere og skabe relationer – både internt og eksternt
- Har lyst til at bidrage med dine idéer og erfaringer i et godt team
Interesseret?
Kontakt Mikkel Bigum på tlf. 25598138 for at høre mere om stillingen eller send dit CV og motivation for jobbet via ansøgningsknappen hurtigst muligt.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Samtaler afholdes løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed, for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,7 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med. Læs mere om Arkil her.