Søværnets Sergentskole søger en instruktør, som underviser og modulansvarlig. Vi søger en afklaret og dygtig kollega, der brænder for ”det nære lederskab” og som ser sig selv i opgaven med at uddanne og udvikle kommende sergenter til Søværnet.
Det kommer primært til at handle om undervisning og uddannelsesudvikling. Men i en god og faglig kontekst, hvor du også selv har muligheden for at videreudvikle dit eget ledelsesperspektiv.
Om os
Søværnets Sergentskole(SSS) varetager uddannelsen af den Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU), Officers Basisuddannelse (OBU) samt den Militære Akademiuddannelse (MAU).
SSS består af en chef med 14 medarbejdere. Vi er et stab med dyb faglighed inden for både ledelse, pædagogik og didaktik, som alle er drevet af stor nysgerrighed.
Vi har fokus på udvikling af kvalitetsløsninger gennem samarbejde og faglig sparring. Vi kan tilbyde en spændende hverdag med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone og respekt for hinanden og med stor vægt på Work-Life-balance.
SSS stræber konstant efter at forbedre og videreudvikle de uddannelser som varetages, for at tilsikre sammenhæng i forhold til den operative opgave og virkelighed. Men vi har også et helt særligt blik for opretholdelse af Søværnets traditioner og historie.
SSS er organisatorisk tilknyttet Søværnets Officersskole(SOS), som er underlagt Forsvarsakademiet(FAK). Skolen yder uddannelsesstøtte og rådgivning til interessenter i og uden for Søværnet. SSS er repræsenteret i diverse netværks- og arbejdsgrupper på tværs af Forsvaret.
Om stillingen:
Stillingen er placeret under en af skolens uddannelsesledere og varetager uddannelsen af Søværnets mellemlederkorps samt kadetaspiranter. Du vil komme til at bestride stillingen som underviser på instruktør- og ledelsesmodulerne, i relation til GSU samt OBU samt ledende delingsfører. Dette skal dog ses som et oplæg, idet vi tilretter den rette opgaveportefølje, baseret på din erfaring, ønsker og baggrund.
Det væsentligste er, at du har lysten, viljen og holdningen til at; præge, udvikle og uddanne kommende ledere til Søværnets sergentgruppe
Som underviser skal du bidrage til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel af relevant undervisning. Stillingens arbejdsområder vil udfordre og udvikle dig, både i perioder med spidsbelastninger og i perioder, hvor skolen nytænker og fornyer uddannelserne for at imødekomme de omskiftelige operative behov. I stillingen forventes det, at du søger relevant efteruddannelse og videreudvikling af dine kompetencer. Helt konkret er der krav om følgende: skydeleder, førstehjælpsinstruktør og Militær Fysisk Træner III. Hvilke vil blive en del af din kommende kursuspakke, såfremt du ikke allerede besidder kvalifikationerne.
Om dig:
Du er sergent, oversergent eller seniorsergent og gerne et par års erfaring i graden, er en for os er det væsentligste, at du har den rette profil og mindset.
Du er erfaren med ledelse af sergenter og er; selvstændig, samarbejdsvillig, og du kan arbejde i team. På baggrund af din erfaring kan du medvirke til at bringe den operative virkelighed fra Søværnets enheder og det teoretiske fundament med ind i udviklingen af sergentgruppen.
Du fremstår som rollemodel, for kommende kollegaer, hvor du er kompromisløs i din egen fremtræden og opgaveløsning, hvor initiativ og engagement kendetegner din person.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.
Stillingen er slået op som sergent/oversergent og seniorsergent på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn, Bangsbo.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte OK Christopher Ebdrup på mail FKO-SV-N331 eller på telefon 61694692.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Personelkommandoen på mail [email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 15. september 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere indgår Søværnets Sergentskole i et samarbejde med Frederikshavn Kommune. Samarbejdet omfatter blandt andet information om arbejdsmarkedet i kommunen, bistand med at finde jobs til ægtefæller samt rådgivning om daginstitutioner, boligmarkedet, fritidsmuligheder etc.