Vi søger en dygtig udadvendt ingeniør, der skal indgå som nøgleperson i forbindelse med nyudvikling, konstruktion og vedligehold af opstillinger og apparater såvel internt som eksternt.
Vil du være med til at udvikle fremtidens teknologiske løsninger i tæt samarbejde med forskere og studerende? Vi søger en engageret og udadvendt ingeniør, der vil spille en central rolle i udvikling og vedligeholdelse af avancerede tekniske opstillinger og apparater.
Om jobbet
Du vil arbejde tæt sammen med forskere og studerende om udvikling og vedligeholdelse af forsøgsopstillinger, prototyper og robotter. Dine opgaver vil spænde bredt og inkludere både teknisk bistand, programmering og elektronikudvikling.
Vi forventer at du har interesse for og kendskab til:
- Udvikling og prototypetest af moderne elektronik og indlejrede systemer
- Sensorer og aktuatorer, som anvendes i f.eks. robotter, autonome systemer og mekatronik
- Bestilling og opsætning af forsøgsudstyr, herunder computere, sensorer og robotter
- Støtte forskere i implementering af systemer og gennemførelse af eksperimenter
- Opsætning og vedligeholdelse af servere til forskellige formål, herunder netværkslagre (NAS), Højpræstationsudregning (HPC) og udviklings-/arbejdsstationer
- Programmering i Docker, ROS, C++ og Python
- Billede -og pointcloud-analyse
- Opsætning og kalibrering af sensorsystemer, herunder design og 3D-print af beslag
Om dig
Du har en relevant kandidat uddannelse inden for hardwareområdet (elektroteknologi eller autonome systemer) og kan stå inde for følgende kompetencer:
- Erfaring med indlejrede systemer, mekatronik, trådløs kommunikation, sensorer og software
- Erfaring med moderne elektronikudvikling og -design
- Erfaring med softwareudvikling
- Udfærdigelse af dokumentation
- Indkøb af komponenter og kontakt til leverandører
- Fremstilling af prototyper
Derudover ser vi gerne, at du:
- Fleksibelt og effektivt kan sætte dig ind i nye opgaver.
- Har en Struktureret og interesseret tilgang til at ville bidrage til udviklingen af faggruppen
- Kan arbejde selvstændigt med opgaver og koncepter beskrevet af gruppens forskere
- Kan kommunikere både mundtligt som skriftligt på engelsk og dansk
- Tidligere har haft erfaring/deltagelse i EU-/nationale forskningsprojekter.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, spændende udfordringer og gode muligheder for både personlig og professionel udvikling. Vi sørger selvfølgelig for, at derfor tilbydes både faglig sparring og kompetenceudvikling, der matcher dine ambitioner.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer, overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med jobstart den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 26. august 2025. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Lazaros Nalpantidis, [email protected].
Læs mere om https://electro.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.