Graver
Stillingen som graver ved Karise og Alslev kirker, Karise - Alslev Sogn er ledig pr. 1. november 2025
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Graveren skal blandt andet varetage følgende opgaver:
- varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
- kirketjeneste ved kirkelige handlinger
- Administration af kirkegården
- Arbejdstilrettelæggelse i samarbejde med gravermedhjælper og præst
- Rengøring og tilsyn af kirker, kirkegårde samt tilhørende bygninger herunder specifikke opgaver omkring sognegård og præstegård.
Karise - Alslev Sogne har tilsammen ca. 3100 indbyggere og vi er ca. 10 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at der udøves menighedsarbejde med stor tilslutning.
Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.
Vi forventer at:
- Du kan indgå i vores flade ledelsesstruktur, hvor vi mener at sammen når vi længst.
- Du er kreativ som vores to gravermedhjælpere, og er villig til at samarbejde omkring dette.
- Du har et venligt væsen, som kommer til udtryk overfor dine kolleger, og vores brugere.
- Du indgår i et konstruktivt samarbejde med menighedsrådet og kirkens øvrige samarbejdspartnere.
- Du har kendskab til IT på brugerniveau.
Ansættelse sker ved Karise – Alslev Sogns Menighedsråd beliggende Kildevej 1B, 4653 Karise.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. – 424.453,49 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 26.388,23 (nutidskroner).
Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. 385.000,- årligt ved ansættelse på 37 timer/uge (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontakteperson Jan Christensen på telefonnummer 20318069/mail [email protected].
Ansøgningen med relevante bilag sendes til [email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.