Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
ledige stillinger
sabbatår
it
butik
barista
restaurant
rengøring
ledige
under 18 år
receptionist
Aarhus
Region Syddanmark
Copenhagen
Region Midtjylland
Odense
Region Hovedstaden
Vejle
København
Horsens
Roskilde
Aalborg
Region Sjælland

Funktionsleder til Børn og forældreansvar

Danida - Udenrigsministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 1 dag siden

I Børn og forældreansvar hjælper vi brudte familier. Vi arbejder med at styrke forældrenes samarbejde omkring barnet med en mentaliserende og konflikthåndterende tilgang, hvor barnets trivsel er i centrum. Hvis du kan se dig selv være med til at skabe optimale rammer for vores vedvarende udvikling, er du måske den rette funktionsleder til at styrke ledelsesholdet i Familieretshuset.

Kvalitet og mål
I jobbet er der et stort ledelsesrum, selvstændigt ansvar og mulighed for at præge opgaverne sammen med dine nærmeste lederkolleger i København og dit øvrige lederteam i Børn og forældreansvar. Børn og forældreansvar er den samlede organisering for de omkring 350 kolleger, der på tværs af landet løser opgaver ud mod borgerne vedrørende bopæl, forældremyndighed og samvær på det familieretlige område. Vi har et udpræget fokus på, at borgerne skal opleve sig set og hørt, hurtig og effektiv sagsbehandling, der samtidig sikrer børnenes trivsel samt, at de rigtige sager kommer videre til domstolene.

I København er vi ca. 80 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi er blandt andet kontoruddannede, jurister, pædagoger og socialrådgivere. Vores opgaver er sagsbehandling i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, herunder møder med såvel forældre som børn, samt at træffe afgørelser.

Sparring og faglig udvikling
Som funktionsleder vil du få en bred opgaveportefølje. Du vil fungere som daglig personaleleder og faglig sparringspartner for vores medarbejdere. I samspil med din lederkollega vil du medvirke til at sikre planlægning og opgavefordeling, ligesom du vil indgå i et tæt samarbejde med funktionslederne fra de andre kontorer. Sideløbende med disse opgaver vil du skulle bruge en væsentlig del af din arbejdstid på at indgå aktivt i forbedrings- og udviklingsarbejdet på tværs af Børn og forældreansvar og herunder varetage procesejerskaber. Vi er i gang med at implementere en større omstilling, af den måde vi arbejder på, ud fra principperne i Lean. Det indebærer blandt andet, at vi er organiseret i tværfaglige teams, derhar det samlede ansvar for arbejdet med familierne fra start til slut, herunder at sikre flow i sagerne til gavn for den enkelte familie. Du vil få en rolle i at understøtte implementeringen af denne omstilling i samarbejde med kollegaer på tværs af landet og på baggrund af data følge op på, at sagerne prioriteres og er i det rette flow..

For at lykkes som funktionsleder skal du kunne:

  • fokusere på helheden og samarbejdet på tværs af ledelsesteamet
  • formidle klart og meningsfuldt, og skabe forståelse for den overordnede retning
  • understøtte at vi giver borgerne en god brugerrejse
  • bidrage med en lydhør og coachende ledelsesstil og have fokus på medarbejdernes arbejdsglæde
  • fremme og sikre det tværfaglige samarbejde mellem medarbejdergrupperne
  • styrke samarbejdet med andre organisationer og interessenter, særligt kommuner og familieretter
  • rette blikket mod driftenfor at understøtte de tværfaglige teams
  • understøtte den faglige retning og sikre faglig kvalitet

En arbejdsplads med vigtige samfundsmæssige opgaver
Sara, som vil blive en af dine lederkollegaer på tværs, fortæller: ”Det er super meningsfuldt at arbejde i Familieretshuset, hvor vi hver dag hjælper familier i svære situationer. Kompetente og dedikerede medarbejdere arbejder med afsæt i hver deres faglighed sammen om at hjælpe familierne. Tilsvarende er der et stærkt team af ledere i Børn og forældreansvar, som supplerer hinanden godt. Med omlægningen til Lean får vi nye muligheder for at se på, hvordan vi kan skabe kvalitet for familierne gennem den måde, vi skruer familiernes samlede forløb sammen.”

Som funktionsleder er det vigtigt, at du:


  • har erfaring med at motivere medarbejdere og brænder for ledelse
  • kan lide at dykke ned i daglig drift og detaljer, når der er behov for det
  • trives med og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer
  • er positiv, proaktiv og i stand til at se muligheder i stedet for begrænsninger i forhold til nye udfordringer

Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til det familieretlige område, men det er ikke en betingelse, da vi ved ansættelsen tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et kontor præget af høj faglighed og effektivitet
  • Et arbejdsliv hvor ikke to dage er ens
  • En arbejdsplads med et godt socialt miljø, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Er du blevet nysgerrig, så er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Helle Ankersen på 50 77 78 96 Du kan også læse mere om Familieretshuset her eller møde nogle af vores medarbejdere her.

Du er velkommen til at sende dit cv, ansøgning, eksamensbevis og anden relevant dokumentation senest d. 8. september 2025. Vi holder samtaler i uge 38 og 39. Der kan blive anvendt en logisk test og en personlighedsanalyse i rekrutteringsforløbet.

Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshusets afdeling i Aalborg. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer. Du ansættes efter gældende overenskomst i Staten.

Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark

Vi ønsker os en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Funktionsleder til Børn og forældreansvar

Danida - Udenrigsministeriet
Aalborg, Region Nordjylland
Vi arbejder med at styrke forældrenes samarbejde omkring barnet med en mentaliserende og konflikthåndterende tilgang, hvor barnets...
for 1 uge siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Truck-/maskinfører og pladsmedarbejder til genbrugsplads i Glostrup

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION
Region Hovedstaden
Til vores travle genbrugsplads i Glostrup søger vi en dygtig, stabil og alsidig kollega til en stilling, der også kræver teknisk...
for 6 dage siden

Grafisk tekniker til digitaltryk og efterbehandling

Aarhus University
Aarhus, Region Midtjylland
AU-tryk på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en grafisk tekniker til digitaltryk og...
for 6 dage siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 2 uger siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 3 uger siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 3 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 3 uger siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 3 uger siden

Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden
Danmark
Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital Vi søger en sygeplejerske med engagement og lyst til...
for 3 uger siden