Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
tilkaldevikar
ledige stillinger
rengøring
chauffør
housekeeping
under 18 år
kundeservice
ledige
sabbatår
socialrådgiver
Odense
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Aarhus
Copenhagen
Aalborg
Region Sjælland
Region Nordjylland
Kolding
Esbjerg
Roskilde

Faglærer ved Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg

Forsvaret
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
for 1 dag siden

Brænder du for at uddanne professionelle soldater inden for Force Protection? Ønsker du at være en del af Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg?

Brænder du for at tilrettelægge og gennemføre uddannelse for specialiserede medarbejdere med fokus på sikkerhed og Force Protection? Er du ansvarsbevidst, professionel og faglig velfunderet i disse områder, så tilbyder vi en stilling som faglærer ved Bevogtningstjenesten (BVT) i Operationsstøtteeskadrillen (OSS) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.

Som faglærer ved BVT indgår du i en enhed, der døgnet rundt, året igennem, tilsikrer sikkerheden for Flyvevåbnets personel og kapaciteter. Du skal bidrage til at vedligeholde og optimere vagtgående personels færdigheder samt uddanne nyt bevogtningspersonel. Du kommer ligeledes til at tage del i de operative vagter som en del af vagtholdsledergruppen.

Er du klar til at påtage dig en nøglerolle i opbygningen og udviklingen af en ny, større og stærkere Air Transport Wing med afsæt i forsvarsforliget?

Om ATW

Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere.

Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke. Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.

Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.

Operationsstøtteeskadrillens kerneopgave er, at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW operationer, træning og øvelser. Dette gøres primært ved at bidrage med militær sikkerhed, baneberedskab, brændstof, taktiske landings- og dropzoneberedskab, brand- og katastrofeberedskab.

Om stillingen

Som faglærer skal du sammen med næstkommanderende i BVT og det resterende uddannelsespersonel varetage planlægning samt gennemføre uddannelse af Bevogtningstjenestens personel. Faglærens ansvars- og opgaveportefølje er bred og du får bl.a. til opgave at; uddanne inden for udvalgte fagspecifikke områder som for eksempel bevogtning, skyttetjeneste, skydning, PLOV, førstehjælp og taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand mm. Du får ansvaret for varetagelse af materiel inden for dit område herunder funktionalitet, og du skal bidrage til opretholdelse af dokumentationen for gennemført uddannelse.

Foruden faglærerrollen vil du støtte i funktionen af vagtholdsleder i vagtcentralen ved behov, dette omfatter b.la. overvågning af alarmer, deraf handling på indkomne alarmer, samt iværksættelse og kontrol af foranstaltninger vedrørende adgangs, udgangs- og opholdskontrol. Stillingen stiller også krav til førervirket samt overblikket, når der opstår hændelser, hvor der skal handles hurtigt og hensigtsmæssigt. Derfor er førervirket ligeledes vigtigt ifm. ledelse af underlagt personel. Ved tiltrædelse i stillingen vil der finde en grundig oplæring sted, i forhold til at fungere i funktionen som vagtholdsleder.

Endvidere skal du forestå vedligeholdende og supplerende uddannelse af vagthold og underlagt personel i Bevogtningstjenesten samt øvrigt personel i Operationsstøtteeskadrillen; herunder eventuel uddannelse af eksterne samarbejdspartnere.

Bevogtningstjenesten er underlagt reglerne for kontinuerlig tjeneste og stillingen indebærer derfor også perioder med tilkaldevagter samt rejse- og øvelsesaktivitet. Desuden gøres der opmærksom på, at vagtrullet består af både faste dags-, nat-, og weekendarbejde. Derfor er det vigtigt at have afklarede familieforhold, da der stilles krav til medarbejdernes fleksibilitet. I din funktion som faglærer vil du skulle tilpasse din arbejdstid til de enkelte vagtholds, således deres uddannelse kan gennemføres så gnidningsfrit som muligt for alle parter. Du vil altså kunne forvente både at indgå i daglig tjeneste og i kontinuerlig tjenestes vagtrul.

Om dig

Du er en fagligt orienteret, tillidsfuld, selvstændig, løsningsorienteret og handlekraftig oversergent, der fungerer i et til tider hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø. Alternativt en erfaren sergent med udviklingspotentiale, samt solidt kendskab til fagområderne inden for bevogtning.

Du har forståelse for førervirket, ligesom du er i besiddelse af gode ledelsesmæssige evner. Du er en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, og forstår at få dit budskab igennem. Du udviser initiativ og besidder en høj grad af ansvarsbevidsthed, ligesom det forventes at du som faglærer bidrager positivt til Bevogtningstjenestens kultur.

Som faglærer er du struktureret, og du er passioneret omkring dit felt som underviser.

Arbejdet i kontrolcentralen kræver teknisk- og elektroniskforståelse, så det forventes at du ikke er elektronikforskrækket og det vil blive anset som en fordel, hvis du har tidligere erfaring med elektroniske sikkerheds- og vagtsystemer.

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt (HEM), ligesom du skal være vurderet egnet til udsendelse i Forsvarets internationale operationer (INTOPS). Du skal være i besiddelse af kørekort, minimum til kategori B.

Du skal forberede at kunne gennemføre og bestå Forsvarets Fysiske Basistest (KAT 1) i forbindelse med ansættelsesprocessen (info kan findes online).

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Kontakt og ansøgning

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, eller har spørgsmål vedrørende opslåede stilling, er du velkommen til at kontakte leder af Bevogtningstjenesten PL Michael Staggemeier på telfeon 728 47131 eller på mail [email protected], alternativt kan du kontakte næstkommanderende i Bevogtningstjenesten, SSG Jesper Maigaard på telefon 728 47132 eller på mail [email protected]. Træffes bedst på hverdage mellem 0800 – 1500.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2025, samtaler afholdes umiddelbart her efter og stillingen er til besættelse 1. november 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR TRANSPORT WING

Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.

”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Vi søger kollegaer på Speedy's Grillbar på Gilleleje Havn

sg
Region Hovedstaden
Vi tilbyder: Betalt pplæring, hvis man ikke har erfaring Frihed under ansvar Muligheder lønstigning i takt med udvidelse af...
for 2 uger siden

Årsvikariat i engelsk på Christianshavns Gymnasium

VUC
Copenhagen, Region Hovedstaden
Årsvikariat i engelsk på Christianshavns Gymnasium På Christianshavns Gymnasium vil der pr. 18. august 2025 være et årsvikariat...
for 2 uger siden

Ledigt hold i retorik på Himmelev Gymnasium

VUC
Roskilde, Region Sjælland
På Himmelev Gymnasium vil der pr. 20. august 2025 være et ledigt hold i retorik som valghold i 3g som skal undervises til og med...
for 2 uger siden

Vi søger kollegaer til Speedys Grill bar på Gilleleje Havn

sg
Region Hovedstaden
Vi tilbyder: Betalt pplæring, hvis man ikke har erfaring Frihed under ansvar Muligheder lønstigning i takt med udvidelse af...
for 2 uger siden

Fogedmedarbejder til Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg
Region Hovedstaden
Retten på Frederiksberg søger kontorfunktionær med erfaring i fogedsager Trives du med at have mange bolde i luften og med en...
for 2 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Uklassificeret reservelæge stilling på Neurologisk Afdeling, BOH

Region Hovedstaden
Danmark
Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Bornholm har en uklassificeret reservelægestilling i neurologi på Bornholm Hospital (BOH)...
for 3 uger siden

Madværter til skolemad på Frederiksberg

MADVOGNEN ApS
Region Hovedstaden
På ti skoler på Frederiksberg serverer vi dagligt grøn skolemad og smagsoplevelser, som byens kokke har frembragt Vi er et...
for 3 uger siden

Butiksassistent søges til ny genbrugsbutik på Nørrebrogade

Dodsbo-hjelpen.dk ApS
København, Region Hovedstaden
Er du vild med genbrug? Elsker du at arbejde i butik og være omgivet af glade kunder? Har du en passion for bæredygtighed, så er...
for 3 uger siden

SSA eller nyuddannet sygeplejerske til Møllegården Plejeboliger i Bagsværd

Gladsaxe Kommune
Region Hovedstaden
SSA eller nyuddannet sygeplejerske til Møllegården Plejeboliger i Bagsværd Vi søger en aftenvagt, med mulighed for op til 37...
for 1 dag siden