Vi søger en aut. veterinærsygeplejerske til vores nye lækre dyreklinik i Brønshøj til en tidsbegrænset stilling på 30-37 timer med start snarest mulig. Stillingen udløber 31. marts 2026.
Hvem er vi?
Vi er et super godt team på 3½ dyrlæger, 1 veterinærsygeplejerske, en klinikassistent samt dyrlægestuderende. På Evidensia Brønshøj Dyreklinik er du som veterinærsygeplejerske en vigtig medspiller i dagligdagen. Du vil være bindeled mellem ejer og dyrlæge og ofte den der får dagen til at glide. Hos os har vi en god fast kundekreds og vi har stor fokus på omsorg, tillid og nærvær. Du arbejder på skift i de forskellige funktioner og du vil få dine egne ansvarsområder afhængig af hvor dine faglige interesser ligger. Vi har en del tandpatienter, men udfører også de fleste medicinske og kirurgiske behandlinger.
Vi gør hver dag en stor forskel for vores patienter, så vi sikrer, at både patienter og klienter kommer i centrum og får vores fulde opmærksomhed. Evidensia Brønshøj Dyreklinik flyttede til nye større og mere moderne lokaler i foråret og er inde i en spændende udvikling, hvor vi har stor fokus på faglig udvikling både inden for intern medicin og kirurgi.
Hvem leder vi efter?
- Du kan lide hele paletten inden for veterinærsygeplejen og du har måske en særlig interesse inden for anæstesi og er tryg ved det
- Du har et højt energiniveau, er 100 procent serviceminded med en sund arbejdsmoral og et smil på læben
- Du har et godt overblik og formår at bevare roen - også i pressede situationer
- Du er ansvarsbevidst uden at være bange for at spørge til råds
- Du er proaktiv og i besiddelse af gode samarbejdsevner og teamånd
Hvad kan vi tilbyde?
- En lokal klinik i Brønshøj med mange faste klienter
- En dagligdag hvor 2 dage sjældent er ens
- Høj faglighed i et professionelt miljø med stor vægt på faglig og kollegial sparring og oplæring
- Gode muligheder for løbende kurser og efteruddannelse
- God teamånd i et stimulerende samt trygt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen
- En del af en koncern, hvor vi udover et stærkt, professionelt netværk tillige vægter faglige og sociale arrangementer på tværs af alle vores klinikker og hospitaler i Danmark
I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos os.
Vil du vide mere om Evidensia, kan du besøge vores hjemmeside www.evidensia.dk. Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Maria Lykke Jensen på [email protected] 92 99 55 00 eller HR Chef Gitte Wagner på [email protected] eller på 81 77 13 04.
Stillingen ønskedes besat hurtigst muligt. Så er det dig vi står og mangler så send os en ansøgning snarest muligt på nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale.