Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
rengøring
ledige stillinger
københavns lufthavn
sabbatår
dishwasher
køkkenmedhjælper
under 18 år
ledige
arbejde hjemmefra
jobs
Region Midtjylland
Copenhagen
Aarhus
Region Hovedstaden
Odense
Region Syddanmark
Vejle
Roskilde
Region Nordjylland
Region Sjælland
København
Esbjerg

Et antal adjunkturer og lektorater i retsvidenskab på SDU

University of Southern Denmark
Odense
Full time
for 1 dag siden

Ved Juridisk Institut på SDU vil et eller flere adjunkturer/lektorater i retsvidenskab være ledige til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale. Lektoraterne er tidsubegrænsede og på hel- eller deltid, mens adjunkturerne har en varighed på tre år og er på fuld tid. Tjenestestedet er Campus Odense eller Campus Esbjerg.

Stillingsindhold
På Juridisk Institut er vores vision at medvirke til at forme og præge fremtidens samfund og bidrage til at skabe en bæredygtig verden gennem

•   skabelse af nye og relevante retsvidenskabelige forskningsresultater af høj kvalitet
•   uddannelse af en mangfoldig talentmasse til dygtige og efterspurgte dimittender
•   interaktion og samarbejde med det omkringliggende samfund
•   formidling og udveksling af vores forskningsbaserede viden

Vi søger adjunkter og/eller lektorer, som vil bidrage til at virkeliggøre denne vision.

Vi forventer, at ansøgerne såvel forsknings- som uddannelsesmæssigt er idérige og kan bidrage aktivt og engageret samt indgå aktivt i samarbejder på Juridisk Institut.

Undervisningsmæssigt skal ansøgere kunne undervise og vejlede inden for en eller flere af de juridiske grunddiscipliner.

Kvalifikationskrav  
For at være kvalificeret til stillingerne skal ansøgerne opfylde Juridisk Instituts meriteringskriterier. Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg, der nedsættes af institutlederen.

For at komme i betragtning til stillingerne er det afgørende, at ansøgerne udgør et match ift. instituttets aktuelle behov, instituttets strategi og de med stillingen forbundne opgaver, som beskrevet indledningsvist. Denne vurdering foretages af et til lejligheden nedsat ansættelsesudvalg og sker bl.a. på baggrund af ansøgerens forsknings- og undervisningsmæssige profil, den fremsendte forskningsplan, karakteren af bedømmelsen samt indtrykkene fra en eventuel ansættelsessamtale. Der vil ved ansættelsen blive lagt afgørende vægt på ansøgerens forventede bidrag til instituttets udvikling.

De, der ansættes, forventes desuden at udvise engagement og synlighed i forhold til instituttet og at bidrage positivt til instituttets arbejdsmiljø, dagligdag og løbende drift.

Ansøgere skal kunne undervise på dansk og/eller engelsk. Vi forventer, at ansøgere, der ikke behersker dansk, inden for tre-fem år tilegner sig dansk på et niveau, der muliggør undervisning på dansk på jurauddannelsen.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.             
Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC og forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Den der ansættes i stillingen, kan på baggrund af en konkret individuel ledelsesvurdering blive undtaget for tidsregistrering, også kaldet selvtilrettelægger.                       

Ansøgning
Ansøgninger til adjunktstillinger skal indeholde:

•   Motiveret ansøgning, inklusiv en specifik angivelse af, at det er et adjunktur der søges. 
•   Detaljeret cv (uddannelses- og arbejdshistorik skal angives med måneder og årstal).
•   Eksamensbeviser (kandidat- og ph.d.-bevis).           
•   Oplysning om erfaring med undervisning eller anden vidensformidling.
•   Fuldstændig publikationsliste, med angivelse af de publikationer, der vedhæftes.
•   Op til tre af de mest relevante publikationer. Der uploades en pdf-fil for hver enkelt publikation.
•   Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring med angivelse af dit bidrag som en del af den pågældende pdf-fil. Filen skal indeholde informationer som i dette eksempel (eksemplet er kun til inspiration).
•   Hvis der foreligger en ph.d.-afhandling, bedes denne vedlægges som publikation. Hvis bedømmelsen ikke foreligger på tidspunktet for ansøgningen, skal den eftersendes til [email protected] Bemærk: Hvis bedømmelsen vil blive eftersendt, skal dette anføres tydeligt i den motiverede ansøgning.
•   Forskningsplan for de næste tre år samt eventuel publikationsplan.
•   Redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen, herunder evt. erfaring med ekstern finansiering.

Ansøgninger til lektorstillinger skal indeholde:

•   Motiveret ansøgning, inklusiv en specifik angivelse af, at det er et lektorat der søges.
•   Detaljeret cv (uddannelses- og arbejdshistorik skal angives med måneder og årstal).
•   Eksamensbeviser (kandidat- og ph.d.-bevis).
•   Undervisningsportfolio indeholdende dokumentation for dine undervisningskvalifikationer og en redegørelse for dit læringssyn og refleksioner over undervisningsmetoder og udvikling heraf. Formkrav og krav til undervisningsportfolio findes her. Bemærk, at under punktet ”Undervisningserfaring” bedes der redegjort for såvel fag som antallet af konfrontationstimer fordelt på de enkelte fag pr. kalenderår samt eksamensarbejde relateret hertil for de seneste tre år. Der bedes ligeledes redegjort for antallet af vejledningsforløb fordelt på kalenderår for samme periode.
•   Fuldstændig publikationsliste med angivelse af de publikationer, der vedlægges.
•   Op til seks videnskabelige publikationer, som du ønsker dig bedømt på grundlag af. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation. 
•   Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring med angivelse af dit bidrag som en del af den pågældende pdf-fil. Filen skal indeholde informationer som i dette eksempel (eksemplet er kun til inspiration).
•   Såfremt din ph.d.-afhandling fremsendes som en af de påberåbte publikationer, skal den skriftlige bedømmelse heraf medsendes.
•   Forskningsplan indeholdende oplysninger om planlagte forskningsaktiviteter, publiceringsplaner og evt. planer for ansøgning om forskningsmidler fra forskningsfonde (eksterne forskningsmidler). 
•   Redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen, herunder evt. erfaring med ekstern finansiering.

Gældende for alle ansøgninger            
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummeret overstreges.

Alle dokumenter, der ikke er på dansk, svensk eller norsk, skal være oversat til engelsk. 

Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget.

Ansøgningsprocedure
Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgningerne vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Bedømmelsesudvalget kan dog kræve yderligere materiale inddraget. I så fald påhviler det ansøgeren at tilvejebringe fornødne eksemplarer af materialet.

Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen, som angår dem selv. 

Shortlisting vil evt. blive anvendt i bedømmelsesprocessen. Bemærk venligst, at det alene er shortlistede ansøgere som vil modtage en bedømmelse. Læs om shortlisting på SDU.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online" senest den 17. november 2025 kl. 23:59 CET. Uploadede filer skal være i (ulåst) pdf- eller Wordformat.

Ansøgere opfordres til at læse informationen "Sådan ansøger du" før ansøgning.

Vi anmoder om filer i pdf-format på højst 5 MB pr. fil. Motiveret ansøgning skal uploades som 'Følgebrev', Curriculum Vitae skal uploades som CV’. Alle andre dokumenter skal uploades under 'Diverse dokumenter'.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

konstitueret institutleder Nina Dietz Legind                   
e-mail: [email protected]

Efter 1. september 2025 skal henvendelse rettes til:

Institutleder Ole Hammerslev

e-mail: [email protected]

Nærmere oplysninger om instituttet og dets strategi og aktiviteter kan findes på instituttets hjemmeside.

Hvis du oplever tekniske problemer, kontakt venligst [email protected].                      

______________________________________________________________________________

Juridisk Institut er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der består af i alt fem institutter. Instituttet har ca. 65 fastansatte medarbejdere samt en række deltidsansatte undervisere. Instituttet arbejder for at sikre høj kvalitet og samfundsmæssig relevans inden for retsvidenskabelig forskning, uddannelse og videnudveksling. 

Juridisk Institut udbyder den traditionelle jurauddannelse som dagstudie og på deltid (dvs. med undervisning på lørdage) samt kombinationsuddannelsen HA (jur.)/cand.merc.(jur.). Instituttet varetager endvidere undervisningen i de øvrige juridiske fag, der udbydes på SDU, bl.a. på cand.merc.aud., ingeniøruddannelserne samt HA- og HD-uddannelserne.

Instituttet har til huse på tre lokationer: Campus Odense (hvor størstedelen af medarbejderne har deres daglige virke), Campus Kolding og Campus Esbjerg. BA jur.-uddannelsen i Esbjerg startede i 2023, og her er det juridiske fagmiljø derfor fortsat under opbygning.

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 4 dage siden

Stæten Entreprenør søger medarbejder til jord- og betonarbejde

STÆTEN ENTREPRENØR ApS
Region Nordjylland
Stæten Entreprenør søger en ny medarbejder til jord- og betonarbejde - stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er et hold på 7...
for 1 uge siden

SSA til et lille, hyggeligt og landligt plejecenter i Sandby (32-37h)

Lolland Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Vi er cirka 25 kolleger til at varetage plejen og skabe livskvalitet for de 19 beboere der bor på Sandby Ældrecenter. Vi er et...
for 4 dage siden

Vi søger to dygtige og relationskompetente lærere med et anerkendende og positivt børnesyn

Svendborg Kommune
Region Syddanmark
Vi søger dig, der er læreruddannet og må undervise i folkeskolen Her søger vi dig, der er læreruddannet og må undervise i...
for 4 dage siden

VVS montør til spjæld og mindre renoveringsopgaver

Tonnys VVS A/S
Region Midtjylland
Vi søger en selvstændig og kundeminded servicemontør til at at varetage opgaver som spjældarbejde og mindre renoveringsopgaver....
for 2 uger siden

Kok, Kokkeelev og Køkkenassistent til Restaurant Værdsat

Restaurant Værdsat
Odense, Region Syddanmark
Menuen er lokal, sæsonbestemt, legende og tilpasset efter køkkenets dynamik - en moderne gourmetrestaurant med både frokost og...
for 3 uger siden

Rengøring til private hjem og små erhverv lokaler (3-6 timer dagligt)

Flexiren Kolding
Kolding, Region Syddanmark
✅ Har egen bil og vil bruge den i arbejdet Arbejdet foregår kl. 08:00–16:00 – 1-3 opgaver pr. dag Timeløn 140,- kr plus tillæg...
for 3 uger siden

Social og sundhedsassistent til Krohave

Krohaven
Region Midtjylland
oktober 2025 en social- og sundhedsassistent 30-37 timer, i dagvagt med fri hver 2 Tæt samarbejde med andre assistenter og...
for 3 uger siden

koordinater og chauffør / Coordinator for our team at ASIYE GROUP ApS

Asiye Group ApS
Region Hovedstaden
Vi søger en engageret og struktureret koordinater, som vil stå i spidsen for vores team ansvaret for planlægning og koordinering...
for 2 uger siden

Stærke fagligheder søges til Sygedagpengeindsatsen

Furesø Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
  • Er fagligt nysgerrig og trives i en rolle, der sammen med...
  • Er forandringsparat og har en naturlig lyst til at afprøve...
for 1 dag siden