Har du lyst til at gøre en forskel med din madlavning – hver dag?
I Rudersdal Kommune søger vi lige nu ernæringsassistenter til vores økologiske frokostordning for børn i alderen 0–6 år. Vi er et team af fagligt stærke og engagerede kollegaer, som brænder for at skabe sunde, velsmagende måltider i børnehøjde.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et fællesskab, hvor maden er i centrum – og hvor vi sammen skaber trygge og inspirerende måltider for børn i daginstitutionerne.
Du arbejder 35 timer om ugen – mandag til fredag kl. 6.30–13.30
Du får mulighed for at bruge din faglighed, kreativitet og struktur i køkkenet
Sammen med 24 dygtige kollegaer laver du frokost og mellemmåltider med fokus på økologi, klima og bæredygtighed
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant madfaglig uddannelse
Elsker at skabe god mad og har øje for både smag, udseende og konsistens
Trives i en struktureret hverdag med klare rammer og opgaver
Er god til at samarbejde – og har lyst til både at lære og lære fra dig
Er nysgerrig på faglig udvikling og tør reflektere over din egen praksis
Hvorfor vælge os?
Hos os får du mere end bare et job – du får en meningsfuld hverdag fyldt med smil, gode kolleger og højt til loftet.
Vi har et stærkt fællesskab og hjælper hinanden på tværs
Du får indflydelse på dit arbejde og mulighed for udvikling
Vi tager arbejdsmiljø og trivsel alvorligt
Og vigtigst af alt: vi laver mad, der gør børn nysgerrige og glade!
Praktisk info
Ansøgningsfrist: 24. august 2025
Samtaler afholdes: 26. august ml. kl. 13-16
Opstart: 1. oktober 2025
Vil du vide mere? Kontakt leder Tine Matzen på tlf. 72 68 46 14
Læs mere på: rudersdal.dk/frokostordning