Kan du lide de akutte sygeplejefaglige opgaver, er du god til at tage beslutninger, og elsker du at have ansvar? Trives du også med at arbejde syv dage om ugen og holde fri de næste syv dage? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig
I Natplejen behandler vi primært borgere over 65 år ved både planlagte og akutte besøg. Vi dækker hele Københavns Kommune og har et tæt samarbejde med 1813 og vagtcentralen, hvad angår akutte nødkaldsbesøg.
Natplejen overtager akutfunktionen om natten, hvilket betyder, at vi får opkald direkte fra 1813. Der følger selvfølgelig udstyr med på lige fod med Akutteamet, som er udkørende i dag- og aftentimerne.
Lige nu søger vi en erfaren sygeplejerske til et barselsvikariat, der har lyst til at være en del af et velfungerende og lattermildt team, og som gerne vil fungere som ansvarshavende sygeplejerske.
Vores hverdag handler om mennesker. Derfor tilbyder vi et afvekslende arbejde, hvor ingen opgaver eller vagter er ens. Vores vagter starter og slutter i Natplejens hyggelige lokaler i Østbanegade på Østerbro, hvor vi sparrer med hinanden og deler viden. Vi har et godt sammenhold, høj trivsel og arbejdsglæde.
Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at
- din faglige viden er høj, og at du er stolt af den. Du må gerne have et par års erfaring som sygeplejerske
- du trives med mange forskellige opgaver – både de planlagte og de akutte. Du forstår at arbejde selvstændigt, og du er også en god kollega, som både deler ud af din viden og hjælper til, når behovet er der
Dine vagter er sammen med andre gode og fagligt dygtige kolleger, der er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som du er ansvarshavende for. Du bistår med støtte og oplæring, og du prioriterer og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Dine opgaver
- Ansvarshavende rolle
- Koordinerende funktion for indkomne nødkald fra vagtcentralen og 1813
- Akutte sygeplejefaglige opgaver
- Palliativ smertebehandling
- Kateteranlæggelse
- Behandling af traumer efter fx fald
- Sondeernæring
- Administrere medicin
Vi sørger for et grundigt introduktionsprogram for alle nye medarbejdere. Du følges med en fast kollega i de første dage, og vi sparrer løbende med hinanden i gruppen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi kører i bil, så det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Ansættelse er fra den 1. oktober 2025.
Yderligere oplysninger
Ring eller send en SMS til hjemmeplejeleder Ninette Garn på 5128 5645, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er også velkommen til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 28. august 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.voreshverdag.kk.dk.
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.