Er du i gang med mediegrafikeruddannelsen – og klar til at folde dit kreative talent ud? Har du mod på at arbejde med kampagner, visuelle identiteter og kommunikation, der gør en forskel? Så er det måske dig, vi leder efter!
Web & Fælles Kommunikation i Odense Kommune søger en dygtig og kreativ mediegrafikerelev til opstart medio/ultimo september 2025, som skal være med til at løse en lang række forskellige grafiske opgaver af høj kvalitet.
Om os
Web & Fælles Kommunikation er en del af Odense Kommune. Vores kerneopgave er at styrke byens omdømme, skabe bystolthed og sikre klar kommunikation – både internt og eksternt.Vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af kommunen og leverer kommunikation til borgere, medarbejdere, erhvervsliv og presse. Kontoret består af en grafiker, journalister, kommunikationsrådgivere, webspecialister og studentermedhjælpere.
Hvad enten budskabet handler om at få flere til at stemme til kommunalvalget, engagere unge odenseanere på Instagram eller invitere til borgermøde om byens udvikling, så skal det pakkes lækkert ind i sammenhængende, fængende grafik, der underbygger kommunikationen – og det kan du blive en vigtig del af.
Om at være elev i Odense Kommune
Som mediegrafikerelev hos os får du en hverdag fyldt med variation og ansvar. Du kommer til at arbejde med:- Visuelle identiteter og kampagnemateriale til politiske og strategiske indsatser
- Indhold til sociale medier, hjemmesider og intranet
- Videooptagelse, redigering og fotografering
- Opsætning af politikker og strategier samt sikre, at de overholder kravene inden for webtilgængelighed
- Klargøring af filer til tryk og digital publicering
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Hvem er du?
Du brænder for grafisk design, har et godt øje for detaljer, og så er du klar til at lære og dygtiggøre dig. Derudover kan du sætte kryds ved følgende:- Du har afsluttet – eller er i gang med – grundforløbet på mediegrafikeruddannelsen
- Du er positiv, udadvendt og har et godt humør
- Du er god til at indgå i samarbejde med mange forskellige kolleger
- Du er klar til at tage ansvar for at få det bedst mulige ud af dit forløb og arbejde selvstændigt med dine opgaver – selvfølgelig med sparring fra din vejleder
Kom til åbent hus og mød os!
Vi inviterer til åbent hus onsdag den 20. august 2025 mellem kl. 14 og 15:30. Her får du mulighed for at hilse på teamet, se vores arbejdsplads og høre mere om, hvad vi laver i Web & Fælles Kommunikation. Du kan også stille spørgsmål og få en fornemmelse af, om elevpladsen er noget for dig. Tilmelding til Lars på [email protected].Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nanna Lise Vester på 20 37 91 84, [email protected] eller grafiker Lars Christensen på 51 36 98 09, [email protected] på hverdage mellem kl. 8 og 16.Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdsplads på Odense Kommunes hjemmeside og elev i Odense Kommune på Odense Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.
Adgangskrav
Du har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale på flere måder:- Du har allerede færdiggjort dit grundforløb 2, der giver dig adgang til uddannelsens hovedforløb, og du er dermed klar til at starte hos os senest den 1. oktober 2025.
- Du er i gang med grundforløb 2 og afslutter det, inden du starter hos os.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 24. august 2025. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 4. september 2025 med opstart hurtigst muligt derefter.Husk at vedlægge relevant dokumentation som fx grundforløbsbevis, eventuelle eksamensbeviser og udtalelser. Har du endnu ikke afsluttet dit grundforløb, skal du oplyse, hvornår det forventes afsluttet. Vedlæg også gerne eksempler på grafisk arbejde, du har lavet.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en Realkompetancevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. Har du allerede en RKV, skal den vedlægges.
Din ansøgning bliver ikke vurderet uden dokumentation.
SØG STILLING
Fakta
Forvaltning
BMF
Jobområde
Elever, Kommunikation og Formidling
Ansøgningsfrist
24-08-2025
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Kontrakt
Tiltrædelse
Senest 01-10-2025
Kontaktperson
Nanna Lise Vester
20 37 91 84
Lars Christensen
51 36 98 09
Report job