Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
laborant
chef
dfds
hjemmearbejde
rengøring
ledige stillinger
sabbatår
mcdonalds
under 18 år
ledige
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Odense
Aarhus
Copenhagen
Region Syddanmark
Kolding
Vejle
Horsens
Esbjerg
Roskilde
Randers

Enhedssekretær til enheden Tilladelse til Vejændring i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden
Område:
Politik og administration
Ansøgningsfrist:
14.09.2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Har du god energi, og kan du se dig selv i rollen som en kommunal enheds administrative blæksprutte?
Har du flair for IT-værktøjer?
Er du serviceminded, struktureret og har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner?
Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som enhedssekretær.

Det eneste konstante er forandring og Københavns Kommune (KK) er altid i udvikling for at være forberedt på fremtidens udfordringer. Her spiller Teknik- og Miljøforvaltningen en central rolle og står for de fysiske forandringer i byen. Det er ambitionen at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv med god mobilitet for alle.

Enheden Tilladelse til Vejændring består af ca. 22 medarbejdere. Enhedens opgaver spænder fra vejstatussager, universelt design og skilte- og afmærkningssager til sagsbehandling af større infrastrukturprojekter. Vi har travlt med mange spændende opgaver og søger derfor en enhedssekretær, der kan understøtte arbejdet i enheden.

Om jobbet
Vi søger en enhedssekretær, der har lyst til at arbejde med alt fra kalendergymnastik til udarbejdelse af mødematerialer og HR-relaterede opgaver.

Du kommer til at hjælpe vores enhedschef med forskellige administrative opgaver, fx mødeplanlægning, udarbejdelse af præsentationer, referatskrivning, korrekturlæsning og lettere budget- og regnskabsopfølgning. Derudover understøtte vores enhedschef i at få besvaret politiske bestillinger i sagsbehandlingsprogrammet F2.

Du vil blive superbruger i diverse IT-værktøjer såsom Teams, SharePoint, eDoc og autorisationsansvarlig. I KK's serviceportal, vil du i samarbejde med enhedschefen sørge for indberetning af personaleadministrative opgaver, såsom ansættelser, barsel, sygdom og onboarding af nyansatte og andet. Du kommer også til at rådgive dine kolleger i ferieregler og afholdelse af ferie m.m. Derudover bliver du en del af et administrativt netværk bestående af tre andre enhedssekretærer i området, hvor du vil have mulighed for at sparre om forskellige administrative problemstillinger.

Du kommer til at have det overordnede ansvar for vores kontorpostkasse, hvor du, bistået af vores lille supportteam, skal sørge for at få besvaret og videresendt borgerhenvendelser til relevante sagsbehandlere. Det bliver dit ansvar at sikre, at vores korrespondancer med borgerne er korrekt journaliseret i journaliseringssystemet eDoc.

Opsummeret vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte

  • at ledelsesunderstøtte enhedschefen med opgaveløsning i enheden
  • lettere økonomiopgaver i Kvantum, fx betaling af regninger og kvalitetssikring heraf og styring af kompetencemidler
  • visitering og besvarelse af henvendelser i vores postkasse og udsendelse af digital post
  • ansættelse og onboarding af medarbejdere
  • være superbruger i eDoc, SharePoint, Teams og diverse HR-systemer mv.
  • diverse administrative opgaver

Ønsker til dig og dine kvalifikationer
Vi ser gerne, at du

  • er servicemindet og struktureret
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag med et smil på læben og samtidig bidrage til enhedens trivsel og tværgående opgaveløsning
  • har en relevant uddannelse indenfor HR og/eller administration og erfaring fra en administrativ funktion, gerne i en politisk styret organisation
  • er dygtig til at kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt
  • som kollega er positivt indstillet og kan lide at samarbejde
  • er initiativrig, kan have mange bolde i luften og har en naturlig lyst til at hjælpe dine kolleger med stort og småt
  • kan håndtere forskellige slags opgaver i en omskiftelig hverdag, hvor rammerne for opgaveløsning ofte ændrer sig

Det er væsentligt, at du er fortrolig med IT-værktøjer og hurtigt kan sætte dig ind i nye funktioner.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling som enhedssekretær i Tilladelse til Vejændring i Danmarks største kommune. Vi bor på Islands Brygge i hjertet af København, og vores arbejdsplads er præget stærkt fællesskab og et uformelt, inspirerende og engageret arbejdsklima.

Selvom vi ikke er lønførende, har vi mange goder, fx høj pensionssats, fleksibel arbejdsdag med god balance mellem familie- og arbejdsliv, gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med betalt frokostpause. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

På vores arbejdsplads har vi aktivitetsbaseret indretning. Det betyder, at vores fysiske arbejdsplads er inddelt i forskellige zoner (fx aktivzoner og fokuszoner), som i højere grad understøtter opgaveløsningen i løbet af en arbejdsdag. Det giver en mere fleksibel indretning, hvor man som medarbejder aktivt, vælger de omgivelser, der passer bedst til de opgaver, man skal løse i løbet af en dag. Du vil få et tilhørsforhold til en hjemmezone, hvor du og dine nærmeste kolleger deles om skrivebordene i stedet for at have personlige skriveborde.

Ansættelsesvilkår
Vi søger en deltidsansat på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en HK-stilling med fastansættelse. Ansættelsesstart vil være den 1. november 2025 eller snarest muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Bjarne Jess Vennike på 24 65 35 04.

Søg via linket senest søndag den 14. september 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38/39.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 6 dage siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Lagermedarbejder til Ballerup

VIKARRINGEN ApS
Region Hovedstaden
Du vil naturligvis blive sat grundigt ind i opgaverne og lært op på dine første vagter. Hvis det er noget for dig, så send dit CV...
for 1 uge siden

Butiksassistent til Butik Nille

BUTIK NILLE/ PERNILLE POULSEN
Region Syddanmark
Jeg søger en kundevenlig, stabil, fleksibel og imødekommende medarbejder til butikken indenfor lingeri, badetøj, strik og garn i...
for 1 dag siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi

Bomb Sushi
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi Bomb Sushi søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid Du er...
for 2 uger siden

Medarbejder til transportfirma

Casper Transport
Region Midtjylland
effekter for banker, sikkerhedsfirmaer og fitnesscentre, og der er derfor tale om tunge løft som kræver en god fysik, samt at du...
for 3 uger siden