VIA University College, Kantinen på Campus Aarhus C søger en engageret køkkenfaglig uddannet medarbejder med passion for at lave god mad af gode råvarer. Du skal have et godt overblik, kunne tage ansvar og kunne styre den afdeling, du er i. Derudover skal du sætte en ære i at servere hjemmelavet mad til studievenlige priser.
Du har et bæredygtigt fokus og et økologisk mindset, og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement for bæredygtighed i køkkenet ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer og suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.
På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.
Kantinen på Campus Aarhus C laver mad til studerende på ni uddannelser, gæster og personale; i alt ca. 7.000 studerende og ca. 500 medarbejdere.
I kantinen er vi 20 medarbejdere med forskellig baggrund.
Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, som vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skal skabe god stemning omkring maden, og vi vil gerne overraske vores kunder samtidig med, at vi lever op til de officielle anbefalinger på området. Vi arbejder målrettet på at reducere vores CO2-aftryk og fremme en grønnere måltidskultur. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
DINE OPGAVER
Du skal arbejde i alle køkkenets funktioner; varm, kold, bagning, grønt og sandwich. Servicering, rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde.
Du skal være med til at sikre kvalitet og sundhed i maden samt yde god service og imødekommenhed over for vores kunder.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag fra kl. 6.00 eller kl. 7.00 til kl. 14.00 eller kl. 14.30.
Kantinen har en del arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis må forventes weekend- og aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.
DINE KOMPETENCER
- Du er formentlig uddannet kok, gastronom med speciale i cater eller tilsvarende. Det vigtigste er ikke hvilken uddannelse du har, men hvordan du vil bruge den hos os.
- Du er kreativ og har lyst til at udfolde og udfordre dine kompetencer.
- Du har god ordenssans og et fantastisk overblik.
- Du har erfaring med at lave og anrette mad, gerne fra et større køkken.
- Du er serviceminded og brænder for at lave god og sund mad.
- Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø.
- Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.
VI TILBYDER
- En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange unge studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
- Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
- Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier.
- Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.
Stillingen er på fuld tid/37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 4. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsessted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C.
ER DU INTERESSERET?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Jacob Sørensen, [email protected], telefonnr. 87553030.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 20. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik