Ansøgningsfrist:
Dine primære opgaver vil være, at:
- Løse administrative opgaver for vores foreninger
- Oprettelse af kunder og bestyrelser
- Kontakte vores foreninger ved behov.
Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring og løbende sparring, så du kan udvikle dine kompetencer undervejs. Stillingen er på 15 timer ugentligt, som vi tilrettelægger, så det passer med dit studie, eksamener og afdelingens behov. Din arbejdstid kan placeres mandag til fredag kl. 09.00 - 16.00. Arbejdet foregår ved vores filial i Ringe.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har en ren straffeattest og ikke er registreret i RKI.
Hvad tæller for dig?
Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. En kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Vi giver plads til det, der tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling.
Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Sammen med dine kolleger bliver du løbende uddannet i vores værdier, kultur og adfærd.
Hvad tæller for os?
- At du starter finansøkonomstudiet efter sommerferien eller er i gang med en videregående finansiel uddannelse
- Er nysgerrig, selvstændig og opsøgende
- Er god til at sætte sig ind i nye opgaver
- Har mod på udfordringer og et godt humør
Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og dit karakterudskrift allerede i dag og senest d. 3. september – vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør – SJF Bank Direkte Søren Petersen på telefon 25 10 17 31.
Nyt navn, samme værdier
Det er summen af os, der flytter noget
SJF Bank har rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen . Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.
Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.