Sted:
Ansøgningsfrist:
Dine primære opgaver vil være:
- at bevilge sager, der på baggrund af størrelse eller kompleksitet, ikke kan bevilges decentralt
- at bevilge handlingsplaner på svage eksponeringer - med og uden OIK
- at bidrage til optimering af kreditprocesser, der skal sikre en stærk og smidig kreditstyring
- at supportere og uddanne kundevendte medarbejdere.
Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede og dygtige kollegaer samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. En kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Vi giver plads til det, der tæller for dig – og dine idéer, din faglighed og dine ambitioner. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling.
Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Sammen med dine kollegaer bliver du løbende uddannet i vores værdier og kultur. Og du får attraktive vilkår som god pensionsordning, fri telefon, gruppelivs-, sundheds- og tandforsikring samt en sund og varieret frokostordning.
Hvad tæller for os?
Vi søger dig, der:
- Du har solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder i SMV-segmentet som erhvervsrådgiver, kreditspecialist eller tilsvarende i banksektoren
- Du er optaget af, at sagerne løses konstruktivt, smidigt og i overensstemmelse med gældende forretningsgange og er vant til den positive og konstruktive ”dialog i øjenhøjde” med kunder og kolleger
- Du har også blik for det forretningsmæssige i en erhvervssag
- Du har viden om og indblik i den gældende lovgivning på det finansielle område for pengeinstitutter
- Du befinder dig fint med skarpe deadlines
- Du befinder dig godt med at være sparringspartner i det daglige for vores erhvervspartnere i de respektive erhvervscentre.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 23. september - vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kreditdirektør Lars Mikkelsen på telefon 26 32 90 90, eller Talent Acquisition Specialist Eva Nestler på telefon 20 23 69 54.
Nyt navn, samme værdier
Det er summen af os, der flytter noget
SJF Bank har rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen . Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.
Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.