Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
sabbatår
under 18 år
lagermedarbejder
english
ledige stillinger
it
rengøring
ledige
housekeeping
elev
Copenhagen
Region Hovedstaden
Odense
Aarhus
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Randers
Aalborg
Horsens
Roskilde
Kolding
Vejle
Apply

Elektriker til værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvaret
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
for 1 dag siden

Elektriker til værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Vil du være en del af Forsvarets vedligeholdelsestjeneste og bidrage til at holde vores materiel i topform? Så er en stilling som elektriker på vores værksted i Skive måske noget for dig!

Om os

Vi er ca. 70 dygtige medarbejdere på værkstedet, der har til opgave at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets specialkøretøjer.

Vi arbejder med alt fra pansrede mandskabsvogne og lastvogne til entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel. Vi er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN-orienteret tilgang til vores processer.

Jobbet

Med afsæt i Work-Life Balance, kan vi tilbyde fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningen samt varierende og spændende opgaver.

Vi betaler desuden din frokostpause, og så har vi en god pensionsordning.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af containere, køretøjer og lignende materiel.

Vi har i Skive en større pulje af 20” containere med elinstallationer, der hvert år kræver et eftersyn, ligesom der løbende er mindre reparationsopgaver.

Endvidere kan der forekomme eftersyn og reparationsopgaver på radiomateriel, samt elektroniske systemer på køretøjer og generatormateriel.

Du kommer til at indgå i et team af elektronik-fagteknikere. Her hjælper vi hinanden med opgaverne og oplæring i nye opgaver er en selvfølge.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.

Der kan forekommet rejseaktivitet i mindre omfang.

Om dig

Der er krav til stillingen, at du har svendebrev som elektriker eller lignende.
Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.

Da arbejdsopgaverne indebærer at der er kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav. Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office på daglig basis.

Du præsenterer dig på en åben og imødekommende måde. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet, er i besiddelse af gode samarbejdsevner og er omstillingsparat, idet opgaverne kan ændre sig med kort varsel, og omprioritering i overensstemmelse med kundernes behov kan forekomme.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skive.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder chefsergent Finn Mogensen på telefon 2249 7437.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2025 samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Elektriker søges til Ålborg

CCI Offshore ApS
Region Nordjylland
Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst Trives i teams og har en positiv indstilling Løn efter overenskomst og erfaring Ring til...
for 1 uge siden

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Randers

AASKOV
Randers, Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 1 uge siden

Rengøringsassistenter til sommerhusrengøring I Bogense

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Region Syddanmark
På vegne af vores kunde i Bogense søger vi lige nu 3 rengøringsassistenter til lørdag den 19. juli og 2 rengøringsassistenter til...
for 1 uge siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 4 dage siden

Lagerarbejdere søges til container-tømning og ad-hoc opgaver

meploy Danmark ApS
Region Midtjylland
Trives du med fysisk arbejde og ønsker fleksibilitet i din arbejdsuge? Så er dette måske noget for dig. Arbejdet kræver, at du er...
for 1 dag siden

Alsidig mekaniker til værksted/lager i Hovedgård

P. Olesen og Sønner A/S
Region Midtjylland
Har du en baggrund som elektriker, smed eller mekaniker, så har vi stillingen til dig?! Vi søger en ansvarsfuld, engageret og...
for 22 timer siden

Chauffør til Flextrafik (Hvidovre)

Movicare ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi ønsker, at holde samtalerne hurtigst muligt så alle chauffører er godt klædt på til opstart. Følgende krav og kvalifikationer...
for 1 uge siden

Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg

Flex Midt ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg Reliable ApS søger 3 stabile chauffører med gyldigt taxikort til...
for 3 dage siden

Operatør til spartelproduktion (12 timers daghold)

Dana Lim A/S
Region Sjælland
Vi leder efter en engageret og ansvarsfuld medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med...
for 22 timer siden

Laborantelever til QC-laboratoriet hos IFF i Grindsted

IFF
Danmark
  • Kromatografiske
  • Vådkemiske
  • Enzymatiske...
for 3 uger siden