I HOFOR har vi mange fjernaflæste målere, de skal være funktionsdygtige og sende korrekt data hjem for at sikre at vores kunder bliver afregnet korrekt og kan følge med i deres forbrug. Derfor søger vi en elektriker, hvis primære arbejdsopgaver vil være opsætning og fejlsøgning på fjernaflæste målere, for alle vores forsyninger og løsninger på tværs af HOFOR.
Sikre driften af fjernaflæsere som din kerneopgave
Som elektriker kommer du til arbejde tæt sammen med vores kollegaer i Målerteknik og Målerdata. Du vil få en vigtig rolle i at sikre at vores mange fjernaflæste vand-, gas-, fjernkøling- og fjernvarmemålere virker efter hensigten og måler korrekt.
Som elektriker i Team El og Teknik kommer du til at opsætte, installere, afprøve og idriftsætte fjernaflæsningsudstyr på HOFORs afregningsmålere i hovedstadsområdet. Sammen med dine elektrikerkollegaer vil du få et tæt samarbejde med vores kollegaer målerteknik.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:
- Foretager fejlfinding på fjernaflæsningsudstyr
- Skifter fjernaflæsere ud med nye
- Sætter nye fjernaflæsere op
- Har forskellige mindre driftsopgaver på fjernvarmens elinstallationer
Engageret og serviceorienteret elektriker
Vi forventer at du er engageret og udviser stor grad af ansvarlighed, da du kommer til arbejde med stor frihed under ansvar, hvor dine fremtidige kollegaer altid vil stå klar til support og give en hjælpende hånd.
Vi forventer derudover, at du:
- Er uddannet elektriker
- Har kørekort B, da du skal køre rundt mellem de forskellige fjernaflæsere
Et team med mange forskellige el-tekniske opgaver
I Team El og Teknik udfører vi en bred vifte af opgaver der understøtter driften af HOFORs fjernvarme forsyning og fjernaflæsningsudstyr. Udover arbejdet med fjernaflæsningsudstyret har Team El & Teknik også ansvaret for at drifte og vedligeholde fjernvarme elinstallationer og signalkabelinstallationer, der dækker hele København og løber sammen med vores fjernvarmerør under jorden. I teamet er vi 16 medarbejdere og hører til i sektionen forsyningsanlæg i drift fjernvarme. I teamet har vi en god og uformel omgangstone. Trods at arbejdet er meget selvstændigt, så forsøger vi at hjælpe hinanden og sparre, når der er behov for det. Vi har en flekstidsordning, som skaber rammerne for en arbejdsdag, som også hænger sammen med privatlivet. I HOFOR har vi stort fokus på arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske. Hos os får du plads til et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Send bare dit CV og bliv en del af HOFOR
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du skriver et par linjer om hvorfor du gerne vil arbejde i HOFOR.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder, Rasmus Storgaard på mail [email protected] eller fagkoordinator Thomas Christiansen på tlf. 27952775.
Ansøgningsfrist er 7. september 2025, men send gerne dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.