Om jobbet:
Vi søger en effektiv og positiv husassistent til rengøring af fællesarealer i Folkehuset Trige.
Derudover skal du være vejviser for nye brugere i huset.
Dit primære arbejdssted er Folkehuset Trige, men du skal være indstillet på også at have en flyver funktion i andre af distriktets Folkehuse, efter aftale og oplæring.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig eller efter aftale, mødetid fra kl. 07.00
Vi respekterer planlagt ferie.
Din profil:
Vi søger en kollega der:
- Er god til at gøre rent
- trives med at arbejde selvstændigt
- er positiv og imødekommende overfor de mange brugere af husene
- sætter en ære i at udføre et godt og vigtigt arbejde
- er i stand til selv at strukturere arbejdsopgaverne
Derfor skal du vælge os:
Vi er optagede af indbydende og hyggelige rammer. Og derfor er rengøring af vores huse en væsentlig og meningsfuld opgave.
Du får en varieret arbejdsdag og kommer til at møde mange forskellige brugere af huset i løbet af din arbejdsdag. Du vil også indgå i tæt samarbejde med cafémedarbejderen, hvor du også vil få opgaver så som opvask og andet forefaldende arbejde.
Vi sørger for god oplæring til alle dine funktioner.
Du får betalt frokostpause.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Koordinator ved Folkehusene distrikt Nord Maibritt Philipsen på 20297547 eller maiph @aarhus.dk skriv ansøger i emnefeltet.
Samtalerne afholdes løbende.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!