Resultatorienteret Outbound Lead
Til EDC’s Kundecenter på Frederiksberg søger vi en Outbound Lead, som motiveres af at skabe resultater, selvstændigt kan drive opgaver, samt brænder for at hjælpe vores kunder trygt igennem noget af det vigtigste i livet, nemlig bolighandel.
Om arbejdspladsen
Din daglige gang vil være i EDC’s Kundecenter på Frederiksberg. Kundecenteret består i dag af 15 deltidsansatte samt en Kunde- og Servicecenterchef. Du vil ligeledes blive en del af et kontor, med bl.a. afdelinger indenfor marketing, IT, HR, Økonomi, Kommunikation, Butiksdrift, Forretningsudvikling mv.
Udover ovenstående vil du blive en del af Danmarks Største ejendomsmæglerkæde, med butikker rundt i hele Danmark samt det mest besøgte boligsite (www.edc.dk).
Om arbejdsopgaverne
Vi ønsker at sætte mere fokus få vores outbound salg og indsatser, hvorfor dit ansvar vil være at drive dette område til næste niveau. I stillingen får du en central rolle i at præge afdelingens udvikling. Vi forventer, at dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Drive og videreudvikle vores outbound indsatser til næste niveau
- Udringning til kunder; Booking af vurderinger, fremvisninger mv. samt have en snak men vores kunder om tillægsprodukter
- Skabe tryghed og værdi for vores kunder i en af livets vigtigste beslutninger
- Give vores kunder en kundeoplevelse udover det sædvanlige
Hvem er du?
Du er drevet og motiveret af at skabe resultater. Du har erfaring med salg over telefonen og trives i en rolle, hvor din evne til at kommunikere, lytte og formidle gør en reel forskel. For dig er service ikke bare en pligt – det er en naturlig del af din personlighed.
Du er en holdspiller med stort H. Du trives bedst i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, fejrer hinandens succeser og løfter i flok. Samtidig er du også selvkørende og tager ansvar for egne ansvarsområder med både høj energi og engagement.
Du har et udpræget servicegen og en oprigtig interesse for mennesker – noget, der både mærkes i din kontakt med kunderne og på kontoret blandt kolleger. Du brænder for den gode kundeoplevelse, og motiveres samtidig til at se dit team vokse og udvikle sig.
Hvordan ansøger du?
Vi holder løbende samtaler. Du kan ansøge stillingen ved at trykke på linket.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Emma Trolle på [email protected].