Rudersdal Kommune, Park og Vej søger en driftskoordinator med erfaring indenfor vejområdet, der med faglig indsigt og gode samarbejdsevner, kan være med til at understøtte den daglige koordinering, planlægning og opfølgning af vejdriftens mange opgaver.
Du vil indgå i tæt samarbejde med driftslederen og teamkoordinatorerne i en organisation med fokus på tillidsbaseret ledelse, faglighed og fællesskab.
Som driftskoordinator får du en vigtig rolle i at understøtte driftslederen og teamkoordinatorerne med planlægning, prioritering og opfølgning på opgaver og ressourcer. Du fungerer som bindeled mellem kontoret og de udførende medarbejdere og sikrer, at opgaver inden for vejvedligeholdelse, reparationer, vintertjeneste og mindre anlægsopgaver bliver løst rettidigt, sikkert og med høj kvalitet.
Du får et alsidigt og meningsfuldt job med fokus på koordinering, kvalitetssikring, økonomisk opfølgning og faglig udvikling i et tæt samarbejde med kollegaer på både kontor og plads.
Du bliver tilknyttet Park og Vejs kontor i Nærum og får daglig sparring med driftslederen og det øvrige ledelsesteam.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig koordinering og planlægning af driftsopgaver i tæt samarbejde med driftsleder og teamkoordinatorer.
- Tilsyn med offentlige veje og stier, herunder, asfalt, belægninger, vejafvanding, vejafmærkning, mv.
- Løbende opfølgning på kvalitet og fremdrift i opgaverne.
- Du afholder og deltager i opstartsmøder og afleveringsforretninger i forbindelse med fortovsrenoveringer og anlægsprojekter
- Deltager i arbejds- og projektgrupper, og i vintervagten, som udkalder.
- Registrering og ajourføring i ressourcestyringssystemer (fx Brugerdata).
- Bidrag til økonomisk overblik og opfølgning på ressourceforbrug.
- Indkøb og styring af materiel og materialer i samspil med ledelsen.
- Understøttelse af faglig sparring og udvikling i teamet.
- Medvirken til opretholdelse af arbejdsmiljø og sikkerhed i opgaveløsningen.
Din profil
Du har en relevant faglig baggrund og erfaring med driftsopgaver inden for vejområdet, og gerne med planlægning eller tilsyn. Du har en naturlig interesse for koordinering og struktur og trives i en rolle, hvor du både skal have overblik og sans for detaljen. Du arbejder ansvarsfuldt og systematisk og formår at skabe fremdrift og klare prioriteringer i en travl hverdag.
Du har stærke samarbejdsevner og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt – både med kollegaer, ledelse og eksterne aktører. Du er opsøgende, nysgerrig og løsningsorienteret i din tilgang og er vant til at arbejde med IT-værktøjer til planlægning, dokumentation og kommunikation. Du har en grundlæggende forståelse for betydningen af et godt arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, og du arbejder ud fra en anerkendende og tillidsbaseret tilgang i dialogen med dine omgivelser.
Det er et krav du har kørekort til personbil (B).
Det er en fordel, at du har:
- Har erfaring med vejdrift, anlægsopgaver eller kommunal drift.
- Har kendskab til ressourcestyringssystemer, fx Brugerdata.
- Erfaring med brug af computerprogrammer (Office-pakken).
- Har erfaring med tilsyn, egenkontrol og kvalitetssikring.
- Har indsigt i arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.
- Har ambitioner om at udvikle dig fagligt og på sigt påtage dig mere ansvar.
Som person er du udadvendt, imødekommende og har en positiv tilgang til samarbejde.
Du kan bevare overblik i en travl hverdag, og arbejder struktureret og selvstændigt – og er en god teamplayer.
Om (skriv navn på arbejdsplads)
Park og Vej i Rudersdal Kommune varetager opgaver inden for renholdelse og vedligeholdelse af kommunens veje, parker, grønne områder, kirkegårde, skove og strande samt diverse mindre anlægsopgaver. Vi er organiseret i medstyrende teams, hvor vi lægger vægt på faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vejsektionen har ca. 28 medarbejdere, og du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor nye idéer og initiativer bliver taget godt imod.
Vi er for øjeblikket ca. 90 medarbejdere samlet i Park og Vej, som er organiseret i medstyrende teams med både faglærte og ufaglærte kolleger.
Vil du være med til at udvikle driften og skabe høj kvalitet og effektivitet i kommunens vejnet? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi tror på at forskellighed gavner opgaveløsningen, og opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet mv. til at søge.
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en dynamisk, udviklende og visionær arbejdsplads, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi tilbyder et spændende og afvekslende lederjob i en flad organisation, hvor tillid, åbenhed og dialog er centrale værdier.
Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø, med engagerede kollegaer og et stærkt fællesskab.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Du vil få mødested på Rundforbivej 176 i Nærum.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Samtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist: Frist for ansøgning er 25. august