Vil du være med til fortsat at udvikle en recovery-orienteret rehabiliterings indsats indenfor socialpsykiatrien?
Vores vision er, at der er håb og mulighed for, at alle kan få det bedre, tage ansvar i eget liv og opnå en meningsfuld og værdig tilværelse.
Socialpsykiatrien i Høje Taastrup arbejder målrettet for at udvikle en Recovery baseret rehabiliteringsindsats.
Dine arbejdsopgaver vil omhandle §85 ydelser, hvor der vil være faglige udfordringer. Der arbejdes efter indsatsmål udarbejdet efter den nationale voksen-udredningsmetode (VUM 2.0). Der vil ligeledes være arbejdsopgaver indenfor vores Bomiljø Thorsholm.
Vi tilbyder et trygt arbejdsmiljø, gode kollegaer, tillidsbaseret ledelse, og desuden indeholder vi en del humor.
Vores målgruppe er mennesker, der er udfordret indenfor et bredt spektrum af psykiske vanskeligheder, misbrug og hjemløshed.
Vi ønsker, at du:
- Er god til at skabe relationer til målgruppen med respekt for det enkelte menneske
- Har interesse og erfaring i samarbejde på tværs af faggrænser samt mestrer IT på brugerniveau
- Koordinerer indsatsen til og med borgeren på en ordentlig og værdig måde
- Har fokus på - og gerne erfaring med - at samarbejde med de mange aktører omkring borgeren
- Kan bygge bro mellem borgeren og det omkringliggende samfund
- Bidrager til et dynamisk og udviklende samarbejde i teamet
- Har fokus på systematik, dokumentation og opfølgning i det pædagogiske arbejde Evt erfaring indenfor det sundhedsfaglige.
Vi lægger vægt på:
- Sparring mellem kollegaer
- Kompetenceudviklende supervision
- At du kan arbejde selvstændigt
- At være en del af en organisation i en rivende udvikling
- Dokumentation og effektmåling
- Engagerede kollegaer, hvor faglighed, åbenhed og ansvarlighed er nøgleord Stor indflydelse på eget arbejdsliv
Vi søger dig, der:
- Har relevant uddannelse (pædagog, social og sundhedsassistent, socialrådgiver) og gerne erfaring med området
- Kan prioritere forskelligartede opgaver
- Er engageret og på en empatisk og anerkendende måde møder målgruppen
- Har gode samarbejdsevner
- Kan tale, forstå og skrive dansk
- Erfaring med sundhedsfaglige opgaver kan være en fordel.
PRAKTISK INFORMATION:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med en arbejdstid, der ligger primært i tidsrummet 8-19 samt weekend arbejde hver 4. weekend i tidsrummet 10-15
Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
ANSØGNINGSFRIST: 24. august 2025
ANSÆTTELSESSAMTALER: 27. august 2025
Vi har base på Banestrøget 19, 2630 Tåstrup.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside på https://socialpsykiatrien.htk.dk
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Lone Clement på mobil 4042 1532
Social- og Arbejdsmarkedscentret (SAC)
Det Udekørende Team er en del af Tilbud på Socialområdet, som hører under SAC i Høje-Taastrup Kommune.
Centret arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud og tror på, at mennesker udvikler sig gennem job og fællesskaber.
SAC har medarbejdere fordelt på 6 områder, der dækker både myndighed og udfører funktioner.