Faglig konsulent
DANSK EL-FORBUND MIDTJYLLAND SØGER
En ny faglig konsulent, som skal hjælpe vores medlemmer med faglig rådgivning inden for det overenskomstmæssige område. Vores medlemmer er primært elektrikere, lærlinge og teknikere.
Er du vores nye kollega , kommer du ind i et stærkt hold i Dansk El-Forbund, afdeling Midtjylland. Du bliver en del af en gruppe af gode kolleger, der har en frisk og ligefrem facon.
På holdet er vi tre fagligt valgte, formand, næstformand og økonomiansvarlig, samt tre administrative medarbejdere og en socialrådgiver.
Dansk El-Forbund, afdeling Midtjylland, er en lokal afdeling af Dansk El-Forbund, som samler alle på det el-tekniske område.
Vi er fordelt på to afdelingskontorer, i Randers og Holstebro, men dækker geografisk over det meste af Region Midtjylland.
Arbejdsområde :
- Faglig sagsbehandling.
- Skolebesøg.
- Ungdom.
- Varetage projekter, f.eks.
o OK dækning.
o Flere tillidsvalgte.
o Organiseringsindsatser.
Personlig profil:
- Du vil med godt humør møde vores medlemmer og os i afdelingen.
- Du har en positiv tilgang til opgaver og samarbejde.
- Du er indstillet på at lære nyt – herunder også ny faglig viden.
- Du er tillidsvækkende.
- Du er serviceminded.
- Du er udadvendt.
- Du vil være stolt af at være en del af fagbevægelsen – og vores afdeling.
Faglig profil :
- Du har en bred erfaring med sagsbehandling inden for det overenskomstmæssige område.
- Viden om arbejds- og ansættelsesret samt erfaring med sagsbehandling og forhandling vil være en fordel.
- Du arbejder struktureret og selvstændigt.
- Du tager ansvar for, at ting bliver gjort til tiden og siger til, hvis noget halter.
- Du skriver korrekt dansk og er god til engelsk.
- Du er bruger i Microsoft produkter som Outlook, PowerPoint, Excel mv.
- Du har med fordel kendskab til det el-tekniske område, men ikke en betingelse.
Ansættelsesforhold:
- Ansættelsesstedet er afdelingskontoret, i Holstebro eller Randers.
- Stillingen er fast med en prøvetid på tre måneder.
- Nødvendigt med kørekort og at du er villig til at stille egen bil til rådighed.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt afdelingsformand
Peter Rosendahl Jensen, tlf. 8643 8246 eller mobil 2086 9960.
Send din ansøgning med relevante bilag pr. mail til afdelings e-mail:
[email protected] senest onsdag d. 10. september 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 17. september 2025 .
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dansk El-Forbund Midtjylland er landets andenstørste afdeling. Dansk El-Forbund og vores lokalafdelinger udgøres af ca. 27.000 medlemmer inden for el, tele, kommunikation, energi, sikring og vagtområdet. Vi er medlemmernes foretrukne faglige organisation og deres netværk omkring udviklingen på det el-tekniske område.