Har du gode skriftlige evner, øje for detaljen og kvalifikationer til at kunne arbejde med vores CMS og Social Media publiceringsværktøjer, så er det dig, vi leder efter til vores marketingteam. Vi søger en struktureret og detaljeorienteret Content Coordinator med stærke samarbejdsevner og teknisk flair, som kan være med til at sikre, at vores digitale platforme og sociale kanaler er opdaterede, relevante og i tråd med globale retningslinjer.
Vi har travlt, og vi har brug for assistance til at vedligeholde vores website og sociale kanaler med indhold fra vores globale brand. Som Content Coordinator i Renault Danmark, får du til opgave at prioritere og koordinere indhold, produceret af Renault Group. Indholdet skal oversættes og opsættes i vores egne kanaler. Alt sammen i tæt samarbejde med vores digitale bureau og vores kollegaer fra salg og produkt.
Jobbet består i at kunne prioritere og oversætte indhold, så det er flydende og tilpasset det danske marked.
Det skal du gøre:
- Oversætte og tilpasse webindhold fra engelsk til dansk til Renault.dk og Dacia.dk
- Oversætte indhold til sociale medier fra engelsk med fokus på målgruppe og tone-of-voice
- Opsætte og opdatere websider i overensstemmelse med globalt leveret materiale
- Vedligeholde prislister og pligttekster på hjemmesiden og sikre, at de er opdaterede i samarbejde med produktteamet
- Arbejde med CMS-platformen Sitecore (kendskab hertil er en fordel, men ikke et must)
- Publicere globalt social media-indhold i overensstemmelse med brand guidelines
- Opsætte organisk indhold i Metas platforme (Facebook, Instagram)
- Sikre tæt koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere inden for marketing, produkt, salg og globale kontaktflader
- Holde sig ajour med og følge op på aktiviteter i Renault Group's globale marketingkalender
Vi tror på at du:
- Er nyuddannet inden for marketing og kommunikation eller har et par års erhvervserfaring med at arbejde med CMS og publiceringsværktøjer.
- Har erfaring med oversættelse og indholdstilpasning
- Har grundlæggende forståelse for eller flair for at arbejde i et CMS
- Kan arbejde struktureret med deadlines og flere interessenter
- Har kendskab til sociale medieplatforme og deres publiceringsværktøjer
Stillingen er fuld tid og ønskes besat fra 18.08.2025 eller snarest derefter.
Du er også velkommen til at kontakte Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing, på tlf. nr. 24 64 39 41, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.
Vi vil løbende kalde ind til samtaler, så besøg vores hjemmeside og upload en en kort motiveret ansøgning med CV og karakterblad. Grundet GDPR-regler modtager vi ikke ansøgninger pr. e-mail.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
RN DANMARK er filial af RN NORDIC AB og er importør af Renault og Dacia i Danmark. RN NORDIC AB er et selskab ejet ligeligt af svenske Hedin Mobility Company og portugisiske Salvador Caetano.
RN Danmarks ambition er at tilbyde en kundeoplevelse, der gør hverdagen lettere inden for mobilitet - alt fra ny teknologi, til elbiler, til tilslutning og tilpasningsdygtige applikationer til både person- og varebiler. Hovedkontoret i Ballerup har 25 ansatte.