Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
ledige stillinger
cleaning
sommer
produktionsmedarbejder
sabbatår
rengøring
ledige
under 18 år
køkkenmedhjælper
hjemmearbejde
Region Midtjylland
Aarhus
Copenhagen
Odense
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Horsens
Region Sjælland
Roskilde
Region Nordjylland
Vejle
Esbjerg

Cheflæge til Afdeling for Hjertesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
for 1 dag siden

Cheflæge til Afdeling for Hjertesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital

Vil du være en del af en innovativ, tværfaglig afdelingsledelse i en visionær afdeling for hjertesygdomme?

I Afdeling for Hjertesygdomme søger vi en ny cheflæge, der sammen med chefsygeplejersken, mellemlederne, medarbejderne og de tværgående samarbejdspartnere vil videreudvikle gode sammenhængende patientforløb og sikre behandling af høj kvalitet til gavn for patienter med hjertesygdomme i Planområde Syd.

Vores nye cheflæge skal være strategisk tænkende, have flair for tværfagligt samarbejde, og som en del af afdelingsledelsen, sammen med chefsygeplejersken, sætte retning for afdelingens position i fremtidens sundhedsvæsen. Du skal have fokus på høj faglig kvalitet, uddannelse og forskning samt et godt arbejdsmiljø som en naturlig del af denne udvikling.

Med nybyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital har vi skabt de overordnede rammer for en fremtidssikret, effektiv og patientfokuseret behandling for de ca. 610.000 borgere i vores optageområde. I forbindelse med ibrugtagningen af nybyggeriet er der blevet etableret en fælles Akutmodtagelse på hospitalet. Derudover arbejdes der på strategisk niveau med fremtidens ambulatorium, hvor vi udvikler patientforløb, der er tilpasset patienternes individuelle behov, og hvor vi benytter digitale værktøjer, der understøtter kvalitet, forløb og behandling. Det overordnede formål er således at bruge ressourcerne effektivt til de patienter, der har størst behov. Som kommende cheflæge vil du spille en vigtig rolle i forbindelse med implementeringen af forandringerne i egen afdeling samt generelt i forbindelse med hele hospitalets arbejde med optimeringen af det akutte patient-flow og implementering af Sundhedsreformens mange aspekter, herunder at vende hospitalet endnu mere ud mod det nære.

Vores kommende cheflæge i Afdeling for Hjertesygdomme skal indgå i samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og det nære sundhedsvæsen som en vigtig prioritet, da det er afgørende for, at vi som hospital lykkes med at løfte vores forpligtelse over for patienterne og vores samarbejdspartnere med den rette behandling til rette tid.

Stillingen
Afdeling for Hjertesygdomme ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge. I fællesskab med chefsygeplejersken får du som cheflæge ansvaret for at skabe en velfungerende tværfaglig ledelse til gavn for patienter og medarbejdere.

Mere konkret indebærer stillingen:

  • At fastlægge afdelingens strategiske udvikling inden for rammerne af hospitalets og regionens strategi.
  • At bidrage til hospitalets fælles patientforløb med de rette ydelser inden for hjertesygdomme og sikre udredning og behandling til tiden for patienterne.
  • At skabe rammerne for høj behandlingskvalitet for alle patienter i hospitalets optageområde og videreudvikle det gode sammenhængende patientforløb, med afsæt i patientoplevet tilfredshed.
  • At træffe de overordnede lægefaglige beslutninger i afdelingen og foretage de løbende, faglige prioriteringer af ressourcer.
  • At sikre, at afdelingens budget anvendes og fordeles i overensstemmelse med de driftsmæssige behov i afdelingen og på hospitalet.
  • At styrke samarbejdet mellem afdelingens forskellige faggrupper og hospitalets øvrige afdelinger.
  • At medvirke til at optimere det akutte flow for patienterne inden for rammerne af den fælles Akutmodtagelse samt implementere relevante forandringer i egen afdeling.
  • At skabe et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø gennem tillid, en bevidst læringskultur og delegering af ansvar.
  • At sikre optimale tværfaglige rammer for vores åbne forskningsmiljø.

Som cheflæge refererer du, som en del af afdelingsledelsen, til hospitalsdirektionen og er en del af den samlede hospitalsledelse på Amager og Hvidovre Hospital. Dette fordrer gode samarbejdsrelationer med hospitalsdirektionen, hospitalets øvrige afdelingsledere samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om Afdeling for Hjertesygdomme
Vores afdeling er en stor, dynamisk og travl hjerteafdeling i rivende udvikling med fokus på et højt fagligt niveau og et godt uddannelses-, forsknings- og arbejdsmiljø med højt til loftet.

Afdeling for Hjertesygdomme har kardiologiske patienter på både Amager- og Hvidovrematriklen og har aktuelt i alt 68 kardiologiske senge og mere end 30.000 ambulante besøg årligt. Klinikken og sengeafsnittet på Hvidovre Hospital er flyttet i nye moderne omgivelser, og Afdeling for Hjertesygdomme ligger her tæt på den fælles Akutmodtagelse og hospitalets intensivafdeling. I Akutmodtagelsen har vi det faglige ansvar for vores patienter, som primært modtages i én gruppe. Vi har ambulant aktivitet og sengeafsnit på Amager-matriklen, hvor akutte patienter modtages gennem Akutklinikken.

Afdelingens aktiviteter omfatter udover akut kardiologi og indlagte patienter, ambulant aktivitet inden for alle specialer på hovedfunktionsniveau herunder hjerteklapsygdom, strukturel hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi i alle former, familiær hyperkolesterolæmi, hjerterehabilitering, postpartum hypertension, iskæmisk hjertesygdom, antikoagulationsbehandling og lipidbehandling. Afdelingen starter pr. 1/9 med selvstændig funktion for ILR-anlæggelse.

Afdelingen har ca. 280 ansatte, fordelt på forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker og administrative medarbejdere.

Afdelingen arbejder kontinuerligt med at optimere de patientforløb, vi er en del af, og vi ønsker at stimulere til fagligt lederskab, initiativ og samarbejde. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, en god omgangstone og gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen og udvikling af afdelingen. Vi gør os også umage for at bidrage som en proaktiv medspiller i samarbejdet på tværs af hospital og sektorer.

Din profil

  • Du er speciallæge i intern medicin; kardiologi.
  • Du har ledelsesmæssig erfaring, gerne på ledende overlæge eller cheflægeniveau, samt videreuddannelse i ledelse eller ønsket om at erhverve dette.
  • Du har en stærk faglig og ledelsesmæssig identitet, der styrer mod at sikre patientforløb af høj kvalitet og et godt arbejds- og uddannelsesmiljø i samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger.
  • Du har organisatorisk forståelse og er god til at samarbejde på alle niveauer og med alle faggrupper, specialer, ledere og eksterne aktører.
  • Du ved, hvad det vil sige at lykkes gennem andre, hvorfor inddragelse, respekt og lydhørhed er en naturlig del af din ledelsesprofil samtidig med, at du er tydelig og respektfuld i din kommunikation.
  • Du formår at tilrettelægge en effektiv drift, systematisk økonomistyring og prioritering af ressourcer i afdelingen i tæt samarbejde med afdelingens økonom og chefsygeplejersken.
  • Du er inspirerende, engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem daglig drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen.
  • Du ønsker at medvirke til at bygge videre på rammerne for et attraktivt og udviklende forskningsmiljø.

Ansøgning og ansættelsesforhold
Har ovenstående vakt din interesse for stillingen, så send en motiveret ansøgning og CV senest den 7. september 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og FAS.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 15. september i tidsrummet kl. 8.00-12.00, og 2. samtaler den 26. september i tidsrummet kl. 8.00-11.00. Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre personlighedstest i perioden 15. til 22. september.

Du er velkommen til at hente yderligere oplysninger hos vicedirektør Jakob Hendel på telefon 2171 1695 eller chefsygeplejerske Jette Beck Mieritz på telefon 3133 7511 samt på www.hvidovrehospital.dk og www.regionh.dk.

Jobprofil, stillingsbeskrivelse samt afdelingsprofil kan rekvireres hos direktionssekretær Kia Frisenborg på mail: [email protected] eller telefon 3862 1702.


Fakta

Jobtype
Leder
Arbejdssted
Amager og Hvidovre Hospital
Direktionssekretariat og kommunikation
Arbejdstid
37
Jobnummer
263819
Ansøgningsfrist
07-09-2025
Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Tilsynsførende til aften rengøring på uddannelsesinstitution

Forenede Service A/S
Randers, Region Midtjylland
Derefter indhenter og behandler vi eventuelt yderligere oplysninger om dine arbejdsevner fra referencer og sociale medier med...
for 1 uge siden

Vi søger kollegaer til Speedys Grill bar på Gilleleje Havn

sg
Region Hovedstaden
Vi tilbyder: Betalt pplæring, hvis man ikke har erfaring Frihed under ansvar Muligheder lønstigning i takt med udvidelse af...
for 2 uger siden

Fogedmedarbejder til Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg
Region Hovedstaden
Retten på Frederiksberg søger kontorfunktionær med erfaring i fogedsager Trives du med at have mange bolde i luften og med en...
for 1 uge siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 1 uge siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 4 dage siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Pædagogmedhjælpere til faste weekender på Bellisbo i Nr. Snede

Ikast-Brande kommune
Region Midtjylland
Har du lyst til at arbejde med funktionsnedsatte mennesker? Så mangler Bellisbo nu deltidsansatte pædagogmedhjælpere til at...
for 3 uger siden

Butiksassistent søges til ny genbrugsbutik på Nørrebrogade

Dodsbo-hjelpen.dk ApS
København, Region Hovedstaden
Er du vild med genbrug? Elsker du at arbejde i butik og være omgivet af glade kunder? Har du en passion for bæredygtighed, så er...
for 3 uger siden

Uklassificeret reservelæge stilling på Neurologisk Afdeling, BOH

Region Hovedstaden
Danmark
Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Bornholm har en uklassificeret reservelægestilling i neurologi på Bornholm Hospital (BOH)...
for 3 uger siden