Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
sosu
ledige
cleaning
laborant
social og sundhedshjælper
sabbatår
ledige stillinger
under 18 år
rengøring
arbejde hjemmefra
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Danmark
Tilst
Vejle
Aarhus kommune
Viborg kommune
Hvidovre kommune
Kolding
Birkerød
Greve
Københavns kommune
Frederiksberg kommune
Apply

Bliv sygeplejerske i den ambulante psykiatri i Københavns Nordvest kvarter

Psykiatrisk Center København
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden
Vi søger en sygeplejerske eller ergoterapeut, der brænder for at hjælpe mennesker med ikke-psykotiske lidelser såsom depression, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser og PTSD.

Måske søger du nye udfordringer? Måske vil du have bedre tid til patienten? Så læs med her:

Vi er et relativt nyopstartet behandlingstilbud til mennesker med ikke-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau i F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment). Som ergoterapeut eller sygeplejerske hos os vil du blive kontaktperson for en fast patientstamme, afholde DAT og/eller KAT gruppe og være med til at varetage udkørendefunktionen for patienter hvor der er behov for en intensiveret behandlingsindsats. Du får rig mulighed for at sparre med dygtige og engagerede kolleger og for at være med til at præge den videre udvikling af behandlingstilbuddet. Du bliver en del af et team og en arbejdsplads med høj faglighed og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde er i højsædet. Der er tale om et job med masser af mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor det er en stor fordel hvis du evner at rammesætte og kan stå i at blive udfordret af en ofte kompleks patientgruppe. Som en del af vores psykiatriske behandlingstilbud arbejder vi med integreret rusmiddelbehandling ved dobbeltdiagnoseproblematikker og er stadig i gang med at blive skarpe på den indsats.

Om stillingen
Du vil blive en del af et team bestående af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt recoverymentor.
Kerneopgaven er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb til mennesker med alvorlige psykiske lidelser og lavt funktionsniveau.

Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relations baseret - og her kommer din faglighed i spil.
I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder også pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer og der er jævnligt supervision samt makkermøder ved den behandlingsansvarlige specialpsykolog.

Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. (4) patienter og/ eller har gruppebehandling.

Som oftest vil patienterne komme til samtaler i ambulatoriet, men det er også en mulighed at tage på hjemmebesøg hvis det er til patientens bedste.

Dine arbejdsopgaver:


  • Primærbehandler for ca. 20-25 patienter.
  • At afholde ambulante samtaler i huset, i patientens hjem eller der hvor det ellers giver mening.’
  • Afholde gruppebehandling ud fra manual DAT/KAT
  • Dokumentation.
  • Undervise patienter, pårørende, studerende og muligvis kollegaer.
  • Varetagelse af udekørende funktion som led i F-ACT for de patienter hvor der er behov for en intensiveret behandlingsindsats
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
Som sygeplejerske vil du desuden stå for medicinadministration og som ergoterapeut for udførelse af monofaglige opgaver såsom udarbejdelse af sanseprofiler, vejledning i og afprøvning af tyngdeprodukter samt ansøgning om disse.

Lige meget om du er uddannet sygeplejerske eller ergoterapeut får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde. Det vil derfor være en fordel at man er struktureret anlagt.

Om os:
Vi er et psykiatrisk ambulatorium på Lygten bestående af 6 teams, herunder 4 psykose-teams, 1 botilbudsteam og 1 ikke-psykose-team.

Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold.

Vi søger dig!
Det vigtigste for os er, at du har lysten, nysgerrigheden og drivkraften til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og trives i en alsidig hverdag. Derudover er det en klar fordel hvis du har psykiatrisk erfaring.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil høre mere, er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Kathrine Martina på tlf. 28348404, for en uddybende og uforpligtende snak.



Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig i gennemsnit, med tiltrædelse den 1. August 2025

Er du udannet sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Er du udannet ergoterapeut ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

For begge overenskomstansættelser gælder det at Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansættelsesproces
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er d. 19. juni 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.
Save Apply
Report job
Other Job Recommendations:

Sygeplejerske til Øjenafdelingen SUH Roskilde

Region Sjælland
Region Sjælland
Er du vild med øjne? Vi søger en sygeplejerske med blik for detaljen! Er du sygeplejerske med passion for øjenspecialet – og...
for 22 timer siden

HR-konsulent til Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstaden
Copenhagen, Region Hovedstaden
Ønsker du at blive en del af Danmarks største psykiatri og rådgive og vejlede ledere med dine skarpe kompetencer inden for...
for 1 dag siden

Overvejer du at blive speciallæge i psykiatri? Vi hjælper dig gerne på vej

Region Hovedstaden
Danmark
Overvejer du at blive speciallæge i psykiatri? Vi hjælper dig gerne på vej Vi kan tilbyde dig ansættelse på et dynamisk center med...
for 3 dage siden

Økonomimedarbejder til Center for Digital Psykiatri

Center for Digital Psykiatri
Odense, Region Syddanmark
  • har en uddannelse inden for administration og har erfaring...
  • bidrager til at udvikle indholdet i stillingen ud fra de...
for 4 dage siden

Bostøttemedarbejder til Psykiatri og Socialområdet 35 timer/uge – Handicap, Social og Psykiatri

Struer Kommune
Region Midtjylland
  • Har mod på tværfagligt samarbejde og bidrager med kreative,...
  • Er vant til at bruge IT i det daglige og nysgerrig på...
for 4 dage siden