Bid Manager med stærke kompetencer inden for strategisk kommunikation og kundefokus
Albertslund
Brænder for at se situationen fra kundens synspunkt og formidle komplekse budskaber på en indbydende måde? Får du energi af at skabe gode rammer omkring store tilbudsprojekter, som får dig og dine kollegaer godt fra start til slut? Og elsker du at bruge dine kommunikationsevner til at udarbejde målrettede tilbudstekster? Så er det dig, vi er på udkig efter!
Hvem er vi?
Kemp & Lauritzen vil være landets førende teknikpartner. Vi leverer tekniske løsninger til både offentlige og private kunder i hele Danmark og er i rivende udvikling. Derfor søger vi en dygtig Bid Manager med stærke kommunikationsevner, der kan styre vores tilbudsprocesser med sikker hånd, oversætte vores viden og erfaring til kunderettede kommercielle tekster og være med til at sikre, at vi vinder de største og vigtigste strategiske projekter i det danske samfund. Du bliver en del af et lille og socialt team på fem kollegaer i afdelingen Strategisk Tilbud & Udbud i Albertslund, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger vægt på, at der er et sundt og trygt arbejdsmiljø med plads til personlig udvikling.
Som vores nye kollega får du mulighed for at præge udviklingen af vores kommercielle kommunikation, vores tilbudsprocesser og vores tilgange til at skabe kunderettede, vindende tilbud. Du bliver en central og vigtig medspiller i arbejdet med vores største, strategisk vigtige tilbudsprojekter og kunder på tværs af landet.
Nøgleleverancer og ansvarsområde
I rollen som Bid Manager vil dit ansvarsområde og nøgleleverancer inkludere:
- Projektstyring af tilbudsprocesser fra start til slut, herunder udarbejdelse og overholdelse af projektplan, interessenthåndtering og compliance med kundens krav og interne processer.
- Udarbejdelse af professionelt, kommercielt indhold til tilbud, herunder tilrettelæggelse og interview af nøglepersoner samt skriftlig formidling med fokus på tildelings- og evalueringskriterier fra kunder.
- Fastlægning af kunderettet kommunikationsstrategi for det enkelte tilbud i samarbejde med tilbudsejer og tilbudsteam.
- Planlægning og facilitering af interne workshops, der understøtter tilbudsprocesserne.
- Bidrage til udviklingen, faciliteringen og implementering af processer, tilgange og værktøjer, som gør tilbudsprojekter nemmere og mere intuitive at håndtere for forretningen.
Vi forventer, at du har:
- +5 års konkret erfaring som Bid Manager, Contract Manager og/eller Bid Writer
- Relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- Stærke sproglige og analytiske færdigheder
- Højt skriftligt niveau på dansk og engelsk
- Skarpe formidlingsevner til at gøre faglig viden fængslende både skriftligt og visuelt
- Konkret erfaring og/eller uddannelse inden for projektledelse
- Avanceret bruger af Microsoft PowerPoint og Word
- Erfaring med digitalisering af tilbudsprocesser og/eller brug af AI er et plus
Du er typen, der …
… stortrives med en bred kontaktflade i dine projekter – alt fra direktørniveau til teknikerniveau.
… elsker at tage ejerskab over dine opgaver og får energi af at levere høj kvalitet i dit arbejde.
… tør sige din mening med et glimt i øjet og er god til at holde fokus på en samarbejdsorienteret tilgang i dine leverancer.
… elsker at bringe nye idéer til bordet – også de skæve idéer – og nyder at være i en kultur, hvor udvikling er højt på agendaen.
Derfor skal du med på holdet
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.
Er du klar til at tage det næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Strategisk Tilbud & Udbud, Tania Havris Lind, på mobilnummer +45 41 86 39 41 eller på mail [email protected].
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Kemp & Lauritzen.
Report job