Har du erfaring med bogføring, løn og rapportering – og brænder du for digitale løsninger? Så er du måske den, vi søger.
BDO er et af landets største rådgivnings- og revisionsfirmaer. Vi oplever stor vækst og efterspørgsel på vores ydelser – herunder bogføring, løn og rapportering for vores kunder. Derfor søger vi nye kolleger til vores Business Services & Outsourcing-afdeling (BSO) på vores kontor i Vejle.
BDO i Vejle er en del af BDO Danmark, der har 34 kontorer fordelt over hele landet, ét i Grønland og mere end 1.700 medarbejdere. Vores BSO-team i Vejle består i dag af 7 dygtige kolleger, og du vil blive en del af et kontor med omkring 50 medarbejdere.
Jobbet hos BDO
Som en del af vores BSO-afdeling får du muligheden for at servicere vores kunder med skræddersyede løsninger inden for alle aspekter af økonomistyring. Vores fokus strækker sig fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering, hvor du vil spille en central rolle.
I rollen som BSO-medarbejder bliver du en del af et dynamisk lokalt team, hvor samarbejde og kundeservice er i fokus. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger både på kontoret og ude hos kunderne, hvilket giver en varieret og spændende arbejdsdag.
Du får ansvar for en bred vifte af finansielle opgaver, herunder finansbogføring, debitor- og kreditorstyring, månedsafslutninger samt forskellige indberetninger til myndighederne.
Din indsats vil bidrage til at sikre, at vores regnskabsmæssige processer fungerer effektivt, og at vores kunder modtager den bedst mulige service.
Lyder det som noget for dig? Så bliv en del af vores dedikerede team og vær med til at skabe værdi for både kunder og kolleger.
Den traditionelle ønskeliste
Vi forventer ikke, at du kan sætte hak ved samtlige punkter, men at du kan genkende nogle af dem i dig selv, og du har en lyst og evne til at lære resten:
- Flair for IT, herunder specifikt digitale værktøjer til bogføringen.
- Flere års erfaring med økonomisystemer, bl.a. e-conomic og Uniconta.
- Erfaring med bogføring, debitorer, kreditorer, moms osv.
- Erfaren bruger af Excel.
- Trives i konsulentrollen, og er glad for at kommunikere med kunder.
Vi tilbyder
Bliv en del af vores organisation, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling er i fokus. Gennem vores uddannelsescenter, BDO Academy, får du mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi tilbyder et uformelt samarbejdsmiljø, hvor du har stor indflydelse på og ansvar for dine opgaver, både på kort og lang sigt. Hos os kan du forvente fleksibilitet, personligt ansvar samt en række attraktive medarbejdergoder, herunder pensionsordning og diverse rabatter.
Lad os høre fra dig
Drop den formelle ansøgning og send os i stedet dit CV. Vi behandler CV'erne løbende.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sidsel Rostgaard Broe på tlf. 41961934 eller mail [email protected].
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.