Vi søger en lærer med linjefag i dansk og tysk, som har erfaring med klasselærerrollen og teamsamarbejde.
Motiveres du af at skabe gode læringsmiljøer for elever, og ligeledes af gode sparring med de nærmeste kollegaer? Så søg endelig denne stilling.
Efter mange år med gode faste tysklærere, er der nu behov for nye kræfter til at varetage undervisningen på 6. og 7. klassetrin. Derudover har vi skabt plads til den rette kandidat på kommende 4. klassetrin blandt andet dansk og rollen som klasselærer.
Bavneskolen har et stærkt pædagogisk fundament i PALS, hvor fokus på den positive adfærd har stor effekt på eleverne i hverdagen. Skolen arbejder på tværs af årgange og klasser med PALS indsatser, som giver en stærk sammenhængskraft kollegialt.
Derudover er klasserummet indrettet ud fra NEST principperne, hvor tydelig struktur og visuel understøttelse er kerneelementer.
Ydermere gennemføres en del af undervisningen på Bavneskolen som Co-teaching, hvor elevernes faglige og sociale udbytte højnes gennem tættere voksenkontakt.
Vi lægger vægt på at du har et højt fagligt niveau, og er i stand til at differentiere undervisningen, således at eleverne motiveres til deltagelse i undervisningen, når elever rammer de ældre klasser. Derudover forventer vi at du er i stand til at påtage dig rollen som leder af klasserummet. At dit børnesyn matcher sætningen ”Alle børn gør det godt – når de kan”. Dine relationelle kompetencer og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kollegaer vægtes højt hos os. Du trives i dialogen med vores forældre, så de og deres børn føler sig trygge i samarbejdet. Alt sammen skal sikre et højt niveau af såvel læring som trivsel.
Vi forventer at du:
- er uddannet og fagligt velfunderet
- er engageret og ansvarsbevidst
- er struktureret og tydelig i undervisningen og mestrer klasserumsledelse
- er anerkendende i din kommunikation, har en positiv tilgang til dit arbejde, og brænder for at arbejde med elevernes sociale og faglige udvikling
Som en del af Bavneskolen har vi fire større fokuspunkter;
- Børn i fællesskaber: ”Alle børn gør det godt – når de kan”, herunder PALS
- Elev fravær - ”Det er vigtigt, du er her”
- Læsestrategien Literacy
- Co-teaching, NEST inspireret tilgang og den gode klasseledelse
Du er meget velkommen til at få en rundvisning på skolen og hører nærmere om din evt. kommende arbejdsplads.
For nærmere oplysninger og er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på Bavneskolen: Anders Holm på tlf. 21621088 eller e-mail: [email protected]
Stillingen er på fuldtid 37 timer. Opstart snarest muligt dog senest pr. 1. august 2025. Ansøgningsfrist d. 22. juni 2025.
Samtalerne holdes d. 25. juni 2025 i tidsrummet 14.00-18.00
Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.