Et job med mening - vi er klar til at hjælpe, når uheldet er ude
Er du handlekraftig, har stærke kommunikative evner og tør du tage selvstændige beslutninger? Så er det dig, vi søger til en fuldtidstilling som Assistance Coordinator på vores vagtcentral i Århus. Her vil du komme til at spille en central rolle, når vi hjælper bilister, der har brug for vejhjælp. Du bliver en del af et stærkt team og vagtcentral, hvor vi sammen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe vores kunder og yde den bedste service til dem.
Jobbet
Som Assistance Coordinator er din primære opgave at tale med nødstedte bilister i telefonen og sikre, at de får betryggende hjælp. Du bliver bindeleddet mellem kunden, vores samarbejdspartnere og vores autoreddere på vejene med fokus på at sikre professionel assistance og kundeservice og dermed den rigtige hjælp til kunden.
Du er den første, kunden taler med, når de har et nedbrud. Det er et ansvarsfuldt job, hvor dine beslutninger gør en forskel for kunden. Vi sikrer professionel assistance og den rigtige hjælp til kunden.
Som Assistance Coordinator bliver du hurtigt bekendt med vores bæredygtige tiltag, der på vagtcentralen især kommer til udtryk gennem konceptet Help on Phone. Det betyder, at vi hjælper kunder videre gennem telefonen, uden at rekvirere en assistancevogn. Det gavner både kunden med en høj servicekvalitet og reducerer CO2-udledningen til gavn for miljøet.
Bliv en del af et stærkt, socialt fællesskab
I SOS International bliver du en del af et stærkt fællesskab – både i og uden for arbejdstiden. Vi har det sjovt sammen, så hvis du gerne vil have et helt unikt netværk, både i fritiden og til at følge dig i din videre karriere, så er muligheden for dig her!
Arbejdstider og uddannelsesforløb
Vagtcentralen har åbent døgnet rundt, hele året. Stillingen er fuldtid og vagterne vil være fordelt på hverdage, weekender og helligdage i dag- og aftentimer.
Vi giver dig et professionelt onboarding-forløb, hvor du deltager i undervisning, e-learning, træningsvagter på vagtcentralen og bliver tildelt en mentor - der alt sammen hjælper dig trygt og godt i gang. Jobbet indebærer selvstændighed og frihed under ansvar med god støtte fra kollegaer og leder. Vi arbejder selvstændigt men ikke alene.
Kvalifikationer
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med at træffe beslutninger på egen hånd
- Du har erfaring fra et tidligere job, hvor god kundeservice var dit vigtigste redskab
- Du trives med mange telefonopkald i en travl hverdag.
- Du evner at arbejde struktureret og koncentreret i et arbejdsmiljø med tempo
- Du kan få mennesker i pressede situationer til at føle sig trygge over telefon
- Du kommunikerer tydeligt, er løsningsorienteret og kan håndtere svære samtaler
- Stillingen fordrer fremvisning af ren straffeattest
Vi tilbyder
- Et godt socialt miljø, der både udfordrer dig fagligt og udvikler dig personligt
- Job i en af Nordens største assistanceorganisationer, SOS International, hvor SOS Dansk Autohjælp er totalleverandør til forsikringsbranchen og bilimportørerne inden for vejhjælp, mm.
- En solid grunduddannelse med fokus på kundeservice, dialogværktøjer og konflikthåndtering
- Rig lejlighed til at udvikle dine kommunikative og menneskelige kompetencer i praksis
- Kantine i dagtimerne og personalegoder som sociale events og frugtordning
- Nye lokaler i Aarhus N med indretning og faciliteter, der afspejler fremtidens arbejdsplads samt let adgang til kollektiv trafik
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedssikring jf. HK-overenskomst
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People & Culture pr. mail People&[email protected]. Send hurtigst muligt din motiverede ansøgning og CV via linket: ”Ansøg stilling”. Vi holder løbende samtaler og tillader os at fjerne opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.