Er du nysgerrig og ansvarsfuld med lyst til at lære nyt? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper.
Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og vi ønsker den besat pr 1. oktober 2025.
Om os
Villa Rose er en vuggestue på Indre Østerbro med 59 børn fordelt på fem grupper. I Villa Rose er arbejdet med anerkendende relationer, børneperspektiv og fællesskaber centralt med et særligt udgangspunkt i et inkluderende menneskesyn. Medbestemmelse og indflydelse prioriteres højt, og vi vægter samarbejde på tværs af grupper, vuggestue og børnehave.
Vi har en mangfoldig personalegruppe både, hvad angår alder og erfaring.
Om dig
Vi søger en kollega, som
- er nysgerrig og engageret med lyst til at lære nyt
- er fleksibel og ansvarsfuld
- er åben og samarbejdsorienteret
- har et godt overblik i en travl hverdag
- har mod til at deltage i refleksion og udvikling
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med en eventuel ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Hensen på 33 66 23 13 tast 1 til kontor.
På vores hjemmeside kan du læse mere om vores pædagogiske tanker og måden vi arbejder på.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest torsdag den 28. august 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.