I Caverion Danmark er vi stolte af at være valgt som strategisk servicepartner for VELUX-Gruppen. Via aftalen skal Caverion Danmark levere teknisk facility management til Velux’ syv lokationer landet over. Vi søger i denne forbindelse en medarbejder, som kan sikre en professionel serviceleverance til Velux-Fondens to sites i Søborg.
Du er imødekommende, serviceminded og har styr på detaljerne….
Vi søger en ny kollega, der med positiv energi, ejerskab og dedikation ikke blot kan sikre optimal driftssikkerhed på lokationerne i Søborg, men også formår at skabe en imødekommende og professionel ramme for både medarbejdere og gæster på lokationen.
Du er udadvendt, serviceminded og trives i en rolle, hvor du er virksomhedens ansigt udadtil. Du tager ansvar, udviser ejerskab i dine opgaver, er struktureret og sætter en ære i at få tingene til at spille – også når det går stærkt.
Din rolle
Du bliver kundens faste kontaktperson på to sites i Søborg – Du modtager, opsøger, koordinerer og udfører opgaver. Du har fokus på akut opståede opgaver af enhver type, men sikrer også, at vi som leverandør forholder os proaktivt i forhold til optimering af kundens installationer. Du har øje for detaljen, evner at arbejde struktureret og trives med at være i front.
Du får et fast arbejdssted og bliver ansvarlig for to ejendomme, hvor det forventes, at du tager ejerskab for både den daglige drift og den oplevede kvalitet.
Du bliver en del af moderne og eksklusive huse, hvor det at være tæt på brugerne og forståelse for deres behov bliver en naturlig og vigtig del af din hverdag.
Du vil referere til vores Assistent Site Manager, der har base på Sjælland, og som har det overordnede ansvar for alle kundens sites på Sjælland. Du bliver en vigtig del af ”Team Sjælland”, der dækker sites i både Hørsholm og Søborg.
Dine ansvarsområder bliver:
- At være kundens daglige kontaktperson og sikre en tillidsfuld dialog
- At sikre overblik over driftsopgaver, fejlretning og vedligehold
- At udføre service og runderinger på tekniske anlæg (VVS, ventilation, el m.v.)
- At koordinere underleverandører og følge op på opgavernes udførelse
- At bidrage til energibesparelser, sikkerhed og optimering af teknisk drift
- At dokumentere og rapportere
Du har en baggrund som ejendomsfunktionær, elektriker, automatiktekniker eller lignende og gerne erfaring fra en rolle inden for facility management. Du arbejder selvstændigt og tager naturligt initiativ – samtidig med at du er udadvendt og opsøgende i din tilgang. Du er vant til at have dialog med kunder og trives i en rolle med synlighed, hvor løbende forventningsafstemning er en del af hverdagen. Derudover har du en professionel tilgang til dokumentation, risikovurderinger og sikkerhed, som du respekterer og prioriterer højt.
Din arbejdsplads
Du får en hverdag med stort ansvar og frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver. Der er gode muligheder for at sætte dit præg på udviklingen af servicen på sitet, og du bliver en del af en stærk servicekultur præget af samarbejde, høj faglighed og ordentlighed. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og en række medarbejderfordele – samt faglig sparring og gode udviklingsmuligheder i en landsdækkende organisation.
Om Managed Services i Caverion
Managed Services er et af Caverions mest ambitiøse og hurtigst voksende forretningsområder. Vi er markedsledende inden for livscyklusprojekter og performancebaserede kontrakter – hvor vi tager ansvar for både teknisk drift, energioptimering og udvikling af komplekse bygninger.
I Managed Services samarbejder vi tæt med vores kunder om at sikre bæredygtige, effektive og driftssikre løsninger - gennem høj faglighed, moderne teknologi og en stærk servicekultur. Vi har et unikt fællesskab, der bygger på tillid og en kompromisløs tilgang til kvalitet og ansvar.
Når du bliver en del af Managed Services, bliver du en del af en forretningsenhed, hvor vi sætter sikkerhed, kvalitet og samarbejde højt – og hvor vi sammen er stolte af at skabe værdi for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder.
Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig? Så send dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Operations Manager, Michael Greve, på tlf. 6010 6210 eller Head of Operational Excellence, Jacob Hald, på tlf. 2210 5199.
Vi glæder os til at høre fra dig!