Aktivitetsledere til nyt frivilligt genbrugsprojekt i København
The Edit – by Røde Kors Hovedstaden bliver vores nye tøjsorteringslokation i København. Her får du et kvalitets-kinderæg, hvor genbrug, fællesskab og social indsats er de bærende elementer.
Vi søger 1-2 frivillige aktivitetsledere , som vil stå i spidsen for dette nye projekt. Du bliver en del af opbygningen og får mulighed for at præge beslutningerne fra start.
Om jobbet
Som frivillig aktivitetsleder forventer vi, at du kan bruge ca. 10-15 timer om ugen på at opbygge og drive tøjsorteringslokationen. Formålet er at sortere og klargøre de bedste styles og kvalitets-tøj til vores butikker i Hovedstaden. Din indsats skal være med til at øge omsætningen i butikkerne og dermed skabe mere værdi til Røde Kors’ arbejde lokalt, nationalt og internationalt.
Dine opgaver:
Ledelse og koordinering af det daglige sorteringsarbejde
Optimering af arbejdsgange med fokus på praktik, effektivitet og kvalitet
Rekruttering og ledelse af frivillige og medarbejdere i dagsteamet
Samarbejde på tværs af genbrugs-, logistik- og butiksteams
Skabe et positivt og motiverende arbejdsfællesskab
Vi forestiller os, at du:
Trives med at starte og udvikle nye projekter
Har sans for effektive og praktiske løsninger
Kan motivere og lede frivillige og medarbejdere med forskellig baggrund
Er en stærk samarbejdspartner og kommunikatør
Vi tilbyder:
En spændende frivillig lederrolle, hvor du kan træne dine evner indenfor projekt- og personaleledelse
Mulighed for at sætte dit eget præg på et nyt socialt arbejdsfællesskab i Røde Kors Hovedstaden
Adgang til et bredt ledelsesnetværk på tværs af vores 15 butikker og logistikteam i Hovedstaden
At være en del af en organisation med stor social impact
Bliv en del af The Edit – by Røde Kors Hovedstaden og vær med til at skabe bæredygtige løsninger og social værdi gennem genbrug!
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
Report job