Search suggestions:

deltid
job over 18
ufaglært
ledige stillinger
under 18 år
sabbatår
køkken
over 18 år
rengøring
studiejob
ledige
part time
tjener
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Aarhus
Odense
Copenhagen
Kolding
Region Sjælland
Aalborg
Vejle
Esbjerg
Randers

Afsnitsleder til influenza og luftvejsvirus laboratorium

Danida - Udenrigsministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 2 uger siden

Kan du tænke dig at arbejde med personaleledelse, laboratoriedrift samt beredskab, overvågning og forskning i influenzavirus, respiratorisk syncytial virus og andre luftvejsvirus? Så er du måske vores nye kollega i det nationale influenzalaboratorium.

Din hverdag hos os
om afsnitsleder bliver du ansvarlig for laboratoriedrift og laboratorieledelse i forbindelse med overvågning, beredskab og forskning i influenzavirus, RS-virus og andre luftvejsvirus. Du kommer til at være personaleansvarlig for laborantgruppen i sektionen. Derudover vil du også være involveret i laboratorieanalyser, datahåndtering, dataanalyse, forskningsprojekter og publicering af data i tæt samarbejde med sektionens akademikere og laboranter. Du vil endvidere indgå i Statens Serum Instituts influenzateam, som er et tæt samarbejde mellem virologer og epidemiologer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Personaleansvar for laboranter
  • Ledelse af laboratoriedrift
  • Deltage i driften af laboratoriet, herunder:
    • Vurdere analyseresultater fra real time RT-PCR og konventionel PCR
    • Bioinformatisk analyse af virusgenom-sekvenser fra både Sanger- og dybde sekventering (NGS)
    • Optimere og validere laboratorieanalyser primært PCR, gensekventering og antigen karakterisering.
    • Dataanalyse og resultatbehandling
  • Udvikle nye virologiske metoder
  • Udføre overvågning, beredskab og forskning i influenza, RS-virus og andre luftvejsvirus

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet molekylærbiolog, biolog, biokemiker, eller tilsvarende uddannelse samt har en Ph.D.-grad indenfor relevant område. Du har erfaring med overvågning og beredskab af influenzavirus (i dyr og mennesker) og RS-virus. Du har flair for it, er god til håndtering af data og it-systemer og kan programmere i VBA og M language (PowerQuery). Desuden har du erfaring med myndighedsbetjening af både Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eksempelvis CLC, Bionumerics, Linux, excel og LIMS, da vi anvender førnævnte til datahåndtering og analyse. Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring med Virusdyrkning i æg; Neutralisationsassays; MUNANA; Analysere NGS data og Phylogenetiske analyser.

Derudover forventer vi, at du

  • Har en positiv indstilling til personale, kollegaer og arbejdsopgaver
  • Er ansvarlig og udviser omsorg for personale og kollegaer
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig, engageret, initiativrig og fleksibel

Om sektionen og afdeling for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab
Du vil blive ansat i Sektion for Influenza og Luftvejsvirus, som varetager den nationale overvågning af influenza hos både dyr og mennesker. Ud over influenzavirus arbejder sektionen også med human respiratorisk syncytial virus (RS-virus), newcastle disease virus (NDV), PRRSV, infektiøs laryngotracheitisvirus (ILT) mfl. I sektionen er vi pt 5 laboranter, 7 akademikere, 1 dyrlæge samt 1 sektionsleder/dyrlæge. Vi samarbejder bredt i afdelingen, og der vil i det daglige arbejde være tæt kontakt til andre sektioner i afdelingen.

Som vores nye kollega vil du blive en del af afdeling for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab (VMB) på Statens Serum Institut. Afdelingen har ca. 130 medarbejdere. I VMB udfører vi diagnostik, overvågning og forskning i virale infektioner. VMB er det nationale centrale laboratorium indenfor virologi i Danmark, og er nationalt referencelaboratorie for en række veterinære virus, eksempelvis svinepest og aviær influenza. Derudover er vi det nationale WHO referencelaboratorie for blandt andet influenza, polio, mæslinger og røde hunde hos mennesker.

Vi tilbyder
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os din ansøgning, CV, publikationsliste og eksamensbeviser, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte sektionsleder Ramona Trebbien på tlf. 3268 3591. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som chefkonsulent med ledelsesansvar i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply
Save
Report job
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 2 uger siden

Truck-/maskinfører og pladsmedarbejder til genbrugsplads i Glostrup

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION
Region Hovedstaden
Til vores travle genbrugsplads i Glostrup søger vi en dygtig, stabil og alsidig kollega til en stilling, der også kræver teknisk...
for 3 dage siden

Grafisk tekniker til digitaltryk og efterbehandling

Aarhus University
Aarhus, Region Midtjylland
AU-tryk på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en grafisk tekniker til digitaltryk og...
for 3 dage siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 1 uge siden

Vi søger lager- og logistikelev til højteknologisk virksomhed i Maribo

S.E.W. NORTH FILTRATION A/S
Region Sjælland
Vi søger en kvalitetsbevidst og mødestabil elev inden for lager og logistik, i gang med uddannelse eller med ønske om at starte...
for 5 dage siden

Dygtig og stabil lagermedarbejder søges til attraktiv virksomhed i Horsens

VANG Vikar & Rekruttering ApS
Horsens, Region Midtjylland
VANG Vikar & Rekruttering søger en dygtig og stabil lagermedarbejder til vores gode kunde, der er en attraktiv...
for 2 uger siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 2 uger siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 2 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 3 uger siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 2 uger siden