Trives du i en travl hverdag med 760 dejlige børn og 80 spørgelystne voksne og stadig holde begge ben på jorden og løse hverdagens opgaver? Så er det dig vi søger!
Skolen er en del af et administrativt fællesskab med de omkringliggende dagtilbud, som varetager administrative opgaver for både skole, SFO og dagtilbud. Det administrative fællesskab er placeret på skolen og består af en administrativ leder og to administrative medarbejdere.
Vi søger en administrativ medarbejder med tiltrædelse 1/10 2025.
Stillingen er på 25,2 løntimer svarende til en ugentlig arbejdstid på 27 timer i 42 uger årligt. Arbejdstiden vil være placeret mellem kl. 07.45-16.00 dagligt – evt. med en ugl. fridag.
Vi søger en administrativ medarbejder, som:
Er god til at kommunikere med børn og forældre, ansatte og gæster.
Er selvstændig, fleksibel og tager ansvar
Gerne har kendskab til TEA, Aula samt KMD-rollebaseret indgang.
Er fortrolig med øvrige gængse administrative it-systemer
Kan holde mange bolde i luften og hovedet koldt i pressede situationer.
Som administrativ medarbejder skal du varetage følgende opgaver:
Elevadministration TEA
Fraværsindberetning og – opfølgning
Bogføring for institutionerne
Bestilling og modtagelse af materialer
Opgaver i forbindelse med prøveafvikling
Andet løbende kontor- og administrationsarbejde
Vi kan tilbyde:
En spændende og udfordrende arbejdsplads, med masser af forstyrrelser
Glade kollegaer, der ser frem til at møde dig
Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på https://pilehaveskolen.aula.dk/ eller ved at kontakte administrativ leder Lisbet Andresen eller administrativ medarbejder Suzette Knudsen på tlf. 43644033, eller skoleleder Mette Juel på 40208616.
Ansøgningsfristen er den 13/8 og vi afholder samtaler den 18/8.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.