VIA, Facility Management søger pr. 1. november 2025 en engageret og serviceminded ejendomsservicetekniker.
Vi ønsker en kollega som:
- Besidder en høj grad af samarbejdsevne og er serviceminded
- Kundeservice og åben dialog med de studerende og ansatte er et vigtigt parameter i forhold til de uddannelsesunderstøttende aktiviteter
- Har erhvervserfaring med bygningsdrift og vedligehold
- Har lyst til at arbejde i et modent uddannelsesmiljø med en uformel tone
- Som kan indgå naturligt i et stærkt teamsamarbejde med åben dialog og højt engagement
- Formår på egen hånd at løse mange forskellige arbejdsopgaver på en stor institution
- Er uddannet ejendomsservicetekniker, el-tekniker, VVS eller har anden relevant håndværksmæssig baggrund
- Arbejder ubesværet i gængse IT-systemer. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med CTS- styring, FM-doc og ADK
Du vil møde:
Et hold af engagerede, kompetente kollegaer som står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt i gang. I afdelingen Facility Management har vi forskellige teams som varetager opgaver indenfor teknisk bygningsdrift, vedligehold af campusfaciliteter, opstillinger til arrangementer, reception, AV service, samt rengøring og renovation. Din primære funktion og tilknytning vil være til opgaverne med bygningsdrift og vedligehold. Der er til teamets opgaver tilknyttet en vagtordning/tilkald som går på skift med et 4 uges interval.
Vi tilbyder:
En hverdag i et inspirerende uddannelses- og studiemiljø, bestående af omkring 7.000 studerende og 460 medarbejdere på Campus Aarhus C. En arbejdsplads hvor du mødes med tillid og dialog.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og gældende organisationsaftale på statens område.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, og din daglige leder er serviceleder Thomas Bertelsen.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Thomas Bertelsen på tlf. 87550880.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 22. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik